10.08.2006
Den store nordiske spillekrig Konferenceinvitation: Flere prominente eksperter og aktører på spillemarkedet deltager i en ambitiøs konference om fremtidens nordiske spillemarked den 3. oktober i København. Det væsentligste spørgsmål er, om den nuværende monopolmodel og dermed idrættens og andre organisationers millionindtægter fra spil kan overleve i sin nuværende form.
De nordiske lande befinder sig i en indædt krig om et marked til milliarder af kroner. Private udenlandske spilleselskaber konkurrerer hårdt med statslige spillemonopoler, som hvert år skaber milliardindtægter til idrætten og andre gode formål i Norden.
Den nordiske model er under angreb fra flere fronter. Derfor inviterer Nordisk Journalistcenter, Play the Game og Idrættens Analyseinstitut til en informativ, fri og alsidig konference med fokus på den juridiske, politiske og historiske baggrund for den store nordiske spillekrig.
Vi har samlet det hidtil mest prominente ekspertpanel til en konference om et af de mest afgørende idrætspolitiske spørgsmål i Norden.
 |
 |
 |
 |
|
Se deltagerliste her.
(128 tilmeldte pr. 280906)
Se opdateret program her.
Læs spillenyheder her. |
|
| |
|
Målgruppe:
Nordiske journalister, politikere, forskere, beløbsmodtagere, spilleselskaber, idrætsorganisationer og medier med interesse for pengestrømmene fra de nordiske spillemarkeder.
Temaer:
-
Spilleverdenen i forandring. Få overblik over de enorme økonomiske interesser, som står på spil for spilleselskaberne og dermed også for idrætten og andre organisationer, som høster overskuddet på de nordiske spillemarkeder. Bliv opdateret på den komplicerede juridiske situation i EU-landene og vær med i debatten om spillemonopolernes mulighed for overlevelse på længere sigt.
-
Den nordiske spillekrig. Mød repræsentanter for monopolerne og for de private spilleselskaber. Er det på tide at indstille sig på en ny model for spillemarkederne? Vil idrætten og andre organisationer også i fremtiden kunne nyde godt af store millionbeløb fra spillemonopolerne - eller er det nødvendigt at omstille sig til nye tider?
-
Idrættens spilafhængighed. Få baggrunden for de nordiske spillemarkeders finansiering via tips og lotto. Deltag i debatten om det hensigtsmæssige i, at idræt og andre gode formål overhovedet skal finansieres af spil.
-
Mediernes rolle. Har medierne opgivet deres journalistiske uafhængighed til fordel for de enorme kommercielle muligheder i et liberaliseret spillemarked? Hvordan bliver journalistens rolle i en fremtid, da spilleselskaber, medier og sport smelter sammen i et uigennemskueligt interessefællesskab?
Mød førende eksperter:
Tilmelding
-
Online-tilmelding er lukket. Tilmelding er fortsat mulig. Send en email med navn og kontaktdata til Henrik Brandt, Idan. Faktura udsendes efterfølgende.
-
Download konferenceinvitation her.
Deltagere og program
-
-
Detaljeret program (OBS! Arne Ullum, BT, erstattes af Carsten Andreasen, Tips-bladet)
Praktiske oplysninger:
-
Sted: DGI-Byen, København, 100 meter fra Københavns Hovedbanegård (www.dgi-byen.dk)
-
Tid: Tirsdag, den 3. oktober kl. 09.30-18.00
-
-
Pris: Kr. 1950,- ved tilmelding senest den 10. september. Kr. 2200,- ved tilmelding efter den 11. september. Prisen inkluderer konferencedeltagelse, konferencematerialer, morgenmad, frokost samt formiddags- og eftermiddagskaffe. Studerende ved videregående uddannelser: Halv pris.
-
Afslutningsmiddag: Afholdes i 'Vestauranten', DGI-Byen efter kl. 18.00. Kun for forhåndstilmeldte deltagere. Prisen kr. 500,00 inkluderer tre retters menu samt 1/2 fl. vin pr. deltager. Tilmelding til middag sker sammen med konferencetilmelding
-
Overnatning: Kontakt DGI-Byens hotel, tlf. +45 3329 8055, Angiv 'ref. 116545' for særpris på overnatning (kr. 950,- inkl. morgenmad)
-
Yderligere information: Konferenceleder Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut, tlf. +45 3266 1030
-
|