Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
13.01.2006

Fitness-topmøde skrev historie


Idan samlede 15 danske pionerer og eksperter i Odense for at få deres bidrag til den danske fitness-historie - fra den spæde start i 1970'erne frem til i dag.

De femten deltagere på seminaret.

Selv om mange danskere i dag jævnligt dyrker fitness i kommercielle centre, er den danske fitness-sektors 30 år lange historie kun blevet fortalt sporadisk. Men torsdag den 12. januar var 15 pionerer og eksperter for første gang samlet for at bidrage til Idans afdækning af den danske fitness-sektor.

 

Det usædvanlige møde fandt sted på Syddansk Universitet og blev afholdt i samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik. Deltagerkredsen bestod både af personer fra fitness-sektorens inderkreds, repræsentanter for foreningsidrætten og uafhængige forskere med viden om fitnessverdenen.

 

Blandt deltagerne kunne man således møde historiske nøglepersoner som aerobic-pioneren Charlotte Bircow, den tidligere bodybuilder Steen Broford og Leif Christensen fra landets største fitnesskæde, Fitness.dk.

 

Deltagererne på seminaret var:

 

Anders Kragh Jespersen

Birgitte Nymann

Birgitte Pedersen

Charlotte Bircow

Christina Pape

Claus Bøje

Hanne Larsen

Ingeborg M. Hansen

Jørgen Schönherr

Leif Christensen

Marina Aagaard Salminen

Morten Zacho

Nicky Petersen

Steen Broford

Thue Kvorning

 

På seminaret fortalte deltagerne, hvordan de var med til at etablere de amerikansk inspirerede motions- og træningsformer i Danmark fra 1970 og frem. I begyndelsen skete udviklingen inden for den lille subkultur, der havde interesse for seriøs styrketræning og bodybuilding.

 

Det var først, da bl.a. Charlotte Bircow introducerede en danske versioner af Jane Fondas workout-systemer herhjemme, at de nye motionsformer for alvor fik fat i mange danskere, og fitness blev folkelig.

 

Fra bodybuilding til spinning

Hvad der præcist skete i de første, ofte turbulente år, var et af de vigtige diskussionspunkter på seminaret. Den unge fitness-sektor nød på den ene side godt af en eksplosiv interesse, men var også kontroversiel med sine kommercielle og nytteorienterede motionsformer.

 

Ikke mindst i den foreningsbaserede folkelige gymnastik, som i dag ligger under DGI, blev fitnessbølgen modtaget med meget blandede følelser, og den rejste principielle diskussioner, om der var plads til aerobic.

 

Ifølge forfatteren og fitness-konsulenten Birgitte Nymann var fitness også så ilde set på gymnastikhøjborgen i Ollerup, at eleverne i al hemmelighed måtte dyrke aerobic i kælderen.

 

Siden er fitness blevet en etableret del af motionsbilledet for den almindelige dansker og har med bl.a. spinning formået at tiltrække helt nye grupper. Ikke mindst flere mænd. Omvendt har den tunge vægttræning anført af bodybuilderne mistet terræn, så den efter højdepunktet i midten af firserne i dag dyrkes i et mindre miljø.

 

Bidrag indgår i Idans fitness-undersøgelse

Formålet med seminaret var at få en række af sektorens nøglepersoner til at belyse historiske fakta og kommentere fitness-sektorens udvikling ud fra deres egne erfaringer.

 

Alle bidragene bliver indarbejdet i Idans store projekt om den kommercielle fitness-sektor, 'Sved for millioner', som både afdækker branchens historiske rødder og tager pulsen på den aktuelle udvikling.

 

-bang

Se en let redigeret version af Kasper Lund Kirkegaards oplæg om dansk fitness-historie, der blev præsenteret som udgangspunkt for diskussionerne på seminaret. Bemærk, at oplægget er et foreløbigt arbejdspapir!

 

Læs mere om Idans fitnessprojekt, 'Sved for millioner'.

 

Idans aktiviteter
EASM 2012 Europas største konference om sports management, EASM 2012, finder sted i Aalborg, den 18.-21. september med Idan og Play the Game som medarrangør. Motions- og sportsvaner Idan følger op på ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ med en ny undersøgelse, hvor 13.000 danskere bliver spurgt til deres deltagelse i sport og motion. Frivillighed i idrætten Læs Bjarne Ibsens og Karsten Østerlunds notat fra maj 2011 om forskellene på frivillighed i foreninger i forskellige specialforbund under DIF. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk