06.03.2006
Fra ligestilling til ‘De smaa graa’ på Snoghøj Gymnastikhøjskole
Kvinderne og kvindeidrætten er omdrejningspunktet i Idrætshistorisk Årbog 2006, der lægger hovedvægten på gymnastikhistorie og ligestillingsspørgsmål.
Selv om det traditionelle ligestillingsarbejde ikke står øverst på den idrætspolitiske dagsorden i disse år, er der grøde i den del af idrætsforskningen, som fokuserer på kvinde- og kønsperspektiver.
I efteråret udkom Else Trangbæks store værk om dansk kvindeidræts historie. Nu er emnet aktuelt igen med Idrætshistorisk Årbog for 2006, der bærer titlen ’Kvinder, køn og krop’. I artikler og essays kommer årbogen, der udgives på initiativ af Dansk Idrætshistorisk Forening, rundt om både teoretiske diskussioner og en række historiske skikkelser og fænomener inden for kvindeidrætten.
Især gymnastikken har fået god plads i årbogen med artikler om skolegymnastikkens udvikling, den svenske gymnastikpioner Elli Bjørkstén, Medaugymnastikkens modtagelse i Danmark og forholdet mellem kvindegymnastik og scenisk dans i mellemkrigsårene.
Postmoderne kvinder og idrætsledere
En af bogens mere overraskende pointer finder man i artiklen om forskningsprojektet ’Kvinder på toppen’, der er et af to bidrag, som behandler kvinders underrepræsentation på idrættens ledende poster.
De fire forfattere, Ulla Habermann, Laila Ottesen, Berit Skirstad og Gertrud Pfister, noterer her, at kvindernes dårligere repræsentation ikke kun bliver mødt med en vis ligegyldighed blandt mange idrætsledere herhjemme. Især kvindelige studerende er blevet direkte vrede, når de fire forfattere i deres undervisning inddrog historiske og strukturelle forklaringer på kønsskævhederne. Det var gammelfeministisk rødstrømpesnak.
Forfatterne konkluderer selv, at de unge kvinder og mange idrætsledere holder fast i en ’postmoderne’ identitet, der kun tillægger individuelle valg reel betydning som forklaringsmodel. At en sådan ’privatisering’ af samfundsproblemer skaber vanskeligheder for ligestillingsarbejdet, siger sig selv, men pointen har også perspektiver langt ud over kvindesagen.
Vandrebøger fra et helt liv
Som en interessant kontrast til vores individualiserede verden står Morten Mortensens artikel om et usædvanligt fænomen i de folkelige bevægelser herhjemme: de relativt ubeskrevne venne- og vandrebøger.
Artiklen beskriver vandrebøgerne ’De smaa graa’, som 13 elever fra Snoghøj Gymnastikhøjskole trofast skrev i fra 1943- 2003, inden gymnastikinstruktøren Anna Raahede afsluttede det fjerde og sidste bind med ordene: ”først da jeg kom på Snoghøj Gymnastikhøjskole fik mit liv mening og retning...”
I vandrebøgerne skrev en kreds af venner, typisk fra et højskoleophold, på skift til hinanden gennem et helt liv, og det gør dem efter Morten Mortensens mening til en bro mellem den ’store’ og den ’lille’ historie: Bøgerne vidner både om samfundets udvikling, en gruppe højskoleelevers livsforløb og deres helt personlige reflektioner.
’De smaa graa’ hentyder i øvrigt til farven på Snoghøjs gymnastikdragt.
Søren Bang
Idrætshistorisk Årbog 2006
Kvinder, køn og krop – kulturelle fortællinger
Anne Lykke Poulsen, Else Trangbæk (red.)
Syddansk Universitetsforlag
143 sider
Pris: 198 kr. |