Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


22.06.2006

Jorden er en fodbold


Jørn Hansen sætter fodbolden i historisk og politisk perspektiv for dem, der ønsker et dybere indblik i den runde læderkugles sejrgang over kloden.

 

 

Fodbold er et af de første store globale kulturfænomener i moderne tid. Med et imponerende blik for samfundsmæssige helheder og historiske sammenhænge sætter Jørn Hansens udgivelse 'Fodbold. En kort verdenshistorie' fodbolden i historisk og politisk perspektiv. Hvis man ønsker et dybere indblik i den runde læderkugles sejrsgang over kloden, kan bogen derfor varmt anbefales til de kølige sommeraftener.

 

Over otte kapitler gennemgås udviklingen, fra den moderne fodbold opfindes i Storbritannien i 1800-tallet, til sporten spredes til kontinentet og gennem årene får mere og mere kulturel betydning for til sidst at blive organiseret og professionaliseret i den udstrækning, vi kender i dag.

 

Særligt kapitel 6 og 7 beskriver, hvorledes spillets sejrsgang kloden rundt blev forbundet med en enorm medieinteresse, der gav grobund for den stigende kommercialisering af sporten. Desuden lægges der vægt på den magtposition, det internationale fodboldforbund, FIFA, får i perioden. Ikke overraskende handler en senere del af udviklingen om amatørspørgsmålet, der i 1928 betød et midlertidigt brud mellem FIFA og den olympiske bevægelse.

 

Mest interessant er imidlertid Jørn Hansens evne til at vise, hvordan fodbolden gennem dens udviklingshistorie har indplaceret sig som en vægtig faktor i storpolitiske magtinteresser. Ofte som instrument. Eksempelvis for Mussolinis fascistiske styre i Italien i 1920'erne.

 

Bogen udfylder derfor et samfundsanalytisk formål, som ofte er underbelyst blandt forskere inden for idrætssektoren: Hvad er sammenhængen mellem sport og samfund, samfund og sport? Og på hvilken måde bruges sport til at fremme eller konstituere særlige politiske interesser?

Rasmus K. Storm

 

Fodbold. En kort verdenshistorie

Jørn Hansen

Syddansk Universitetsforlag

206 sider, illustreret

Pris: 198 kroner

Print
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk