Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


22.12.2006

Doping som grå hverdag


Jesper Skibbys erindringer giver et usentimentalt blik ind bag cykelsportens facader og den dopinglogik, som ligger i forlængelse af eliteidrættens præstationskrav.

 

 

Sjældent har en selvbiografi inden for sportens verden skabt så mange overskrifter som cykelrytteren Jesper Skibbys erindringer ‘Skibby Forstå mig ret’. Men beretningen om et af halvfemsernes markante cykelnavne fortjener opmærksomheden med sit portræt af en karriere præget af store sejre, men også et helt igennem uglamorøst doping- og pillemisbrug.

 

For Jesper Skibby var indtagelsen af doping en hverdagsagtig rutine, der nok skulle holdes skjult, men som hverken virkede amoralsk eller usportslig. Kortisonerne, epo’en og de anabole steroider oplevede han som nødvendige redskaber i kampen for at hænge på i en branche, hvor sukkerdrop, hyppige lægetjek, koffeintabletter, smertestillende piller og syv-otte timers daglig træning allerede indgik i det obligatoriske pensum.

 

"Jeg fik ikke dårlig samvittighed. Tænkte slet ikke på moral og etik. Jeg var en del af en barsk metier, og jeg brugte de hjælpemidler, jeg mente, der skulle til for at udøve den. Så enkelt var det," som han selv formulerer det.

 

I den forstand giver biografien et usentimentalt blik ind bag cykelsportens facader og den dopinglogik, som ligger i forlængelse af eliteidrættens præstationsræs. Men frem for alt er Skibby ude i et opgør med de løgne, han overlevede på, når han benægtede sit dopingmisbrug eller gav den som sjov fyr, selv om forventningspresset og ensomheden blev dulmet med en håndfuld valium om dagen.

 

Erindringerne har næsten terapeutisk karakter, hvilket får de obligatoriske anekdoter fra landevejene til at virke lidt påklistrede - søger man et kritisk og humoristisk portræt af cykelsportens hverdag set indefra, er Brian Holms ‘Smerten Glæden’ f.eks. mere oplagt. Men som fortælling om en sportsmand, der var tæt på at blive ædt op af egne og andres forventninger, er ‘Skibby Forstå mig ret’ enestående læsning.

Søren Bang

 

Skibby Forstå mig ret

Jesper Skibby - fortalt til Brian Askvig

Ekstra Bladets Forlag

264 sider, illustreret

Pris: 249 kroner

Print
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk