Idræt og politik på spidsen

Mediernes moralske finger har peget mod besættelsestidens danske idrætsledere siden offentliggørelsen af idrætshistorikeren Hans Bondes bog ’Fodbold med fjenden’ om dansk idræts samkvem med det nazistiske Tyskland i besættelsestiden.

Det omfattende værk giver et elementært spændende indblik i sportens vilkår, store personligheder og folkelige popularitet i den nyere Danmarkshistories mest dramatiske periode.

Men naturligvis er Hans Bondes væsentligste mission at undersøge, om dansk idræts omfattende samarbejde med Tyskland og i krigens første år var udtryk for decideret tyskvenlighed, en uheldig politisk naivitet – eller snarere et i grunden vellykket forsøg fra DIF-ledelsens side på holde idrætslivet i gang og afværge en værre skæbne med en total nazistisk overtagelse af idrætten, som det skete i Norge.

Strammer konklusioner

Flere idrætsledere og sportsstjerner kunne ikke dy sig for at gribe øjeblikket, da den imponerende sportsnation Tyskland intensiverede det sportslige samkvem med lille Danmark af propagandamæssige årsager. Enkelte specialforbund havde decideret nazivenlige ledere, men bogen overbeviser nu ikke om et grundlæggende samfundsskadeligt svigt hos datidens ledere i Danmarks Idræts-Forbund. Snarere tværtimod.

Man får indtryk af, at Hans Bonde af og til strammer sine konklusioner om samarbejdsiveren under besættelsen vel rigeligt. Den flittige kildebrug af det ’lalleglade’ Idrætsbladet og det danske nazipartis dagblad, Fædrelandet, giver næppe et fuldendt billede af de fremherskende følelser blandt det overvældende flertal af ledere og sportsfolk.

Sportsmedier og elitesportsfolk uden horisont til det omgivende samfund findes såmænd også i dag – selv uden censur. Og hvem tog egentlig Fædrelandets svulstigheder seriøst?

Men interessant er bogen nu. Med flittige henvisninger til idrætten i Norge og Tyskland og afsløring af planer for en nazistisk ledet enhedsorganisation giver Hans Bonde læserne fine muligheder for at sætte sig ind i nogle af datidens svære valg for idrætslederne.

Ufrivilligt politisk

Hans Bonde har en stærk pointe, når han hævder, at idrætsledernes forsøg på at fastholde sportens olympiske neutralitet og upolitiske natur i virkeligheden gjorde mange beslutninger ekstremt politiske. Måske var det forståeligt at lade sig fascinere af Tysklands store vægtning af idræt for såvel elite som bredde i 1930’erne, men det var uldent, at Danmark som eneste ikke-krigsførende nation opretholdt idrætsamkvemmet med Tyskland selv efter krigsudbruddet i 1939 og indtil besættelsen året efter.

Måske forfulgte DIF-ledelsen et idealistisk princip om, at sporten var upolitisk. Princippet holder bare ikke, når man ser, hvordan modparten, tyskerne, benyttede sporten bevidst i den nationalistiske, racistiske og militære oprustning af landet.

Henrik H. Brandt

Fodbold med fjenden

– dansk idræt under hagekorset

Hans Bonde

Syddansk Universitetsforlag

498 sider, indbundet.

Pris: 348 kroner