Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


23.10.2007

Portrætter af 11 sportsudøvere


’Eliteidrættens kanon’ indeholder 11 læseværdige og smukt illustrerede portrætter af store idrætsfolk og præstationer. Til gengæld rejser bogen kun i ringe grad til debat om eliteidrætten.


Siden Kulturministeriets og Team Danmarks kanonudvalg i 2005 offentliggjorde ’Eliteidrættens Kanon’ med 12 enestående danske ’eliteidrætsværker’ har vi fået det problematiske at se ved at ophøje store sportspræstationer til kanoniserede ’værker’.

For hvis en stor eliteidrætspræstation er at sammenligne med et kunstværk eller en litterær toppræstation, var der vel ingen grund til at smide Bjarne Riis’ sindsoprivende ’værk’ fra Tour de France ud af eliteidrættens kanon efter hans dopingtilståelse? Når det er sagt, indeholder ’Eliteidrættens kanon’ bestemt 11 læseværdige og smukt illustrerede portrætter af store idrætsfolk og præstationer.

Til gengæld opfylder bogen kun i ringe grad sit andet formål om at medvirke til debat om eliteidrættens værdier, vilkår og betydning for udøvere, tilskuere og samfund.

Idrætshistorikeren Else Trangbæk giver en glimrende gennemgang af eliteidrættens epoker i det foregående århundrede, men desværre stopper bogen dér, hvor det for alvor bliver spændende. For kan man egentlig forestille sig, at Team Danmarks gennemsystematiserede og videnskabelige tilgang til talentudvikling og træning nogensinde igen kommer til at skabe personligheder på linje med dem, vi får præsenteret i bogen?

Mødet med personligheder som Ivan Ossier, Ragnhild Hveger, Lis Hartel, Paul Elvstrøm og Knud Lundberg i ’Eliteidrættens Kanon’ bekræfter, at vi efterhånden trænger til en god debat om elitesportens fremtidige ’støtteværdighed’. Man får nemlig let den vemodige tanke, at eliteidrættens tiltagende ’industrialisering’ på visse områder har taget mere fra idrætskulturen, end den har givet.

Henrik H. Brandt

Eliteidrættens kanon

Red: Else Trangbæk, Rasmus Bech og Rama Pryce

Syddansk Universitetsforlag med støtte fra Team Danmark og Kulturministeriet

192 sider, illustreret

Pris: 178 kr.

Print
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk