23.10.2007
Den ukristelige sport
‘Mål, medicin og moral’ tegner fine portrætter af udøvernes holdninger til deres sport og er som oplæg til debat modig og velskreven. Men flere af dens påstande inviterer til modsigelse
‘Mål, medicin og moral’ kom på gaden lige før Tour de France-starten, men er ikke blevet mindre vedkommende efter Michael Rasmussens exit.
Bogen tager udgangspunkt i en undersøgelse, der med 19 interviews kortlægger eliteudøveres syn på sport, etik og doping, men er også Verner Møller og Ask Vest Christiansens eget opgør med det, de anser for myterne om sportens opbyggelige væsen. Dermed er bogen et interessant supplement til sommerens debat, hvis man søger en mere sammenhængende kritik af den danske og internationale dopingpolitik end den primitive nationalisme, der gemte sig bag en del forsvar for Michael Rasmussen.
Forfatternes påstand er, at vi siden sportens barndom har ladet os forføre af en række opbyggelige dyder, der er klistret på sporten i strid med dens natur. For elitesport befordrer hverken sundhed, ydmyghed, askese, mådehold eller lighed. Elitesport er brutal og udstiller i sin dyrkelse af vinderen og hierarkiet en foragt for svaghed; ja, ligefrem en ukristelig mangel på medynk og medfølelse. Netop derfor er den også så fascinerende at følge.
Ud fra dette grundsyn kritiserer forfatterne den gængse dopingpolitik: Hvordan tro, at man kan få held med at opstille småborgerlige, puritanske krav om mådehold og renhed, når sporten i virkeligheden er grænseoverskridende?
Argumentet er interessant, men bliver ikke ført konsekvent igennem. Efter et frontalangreb på den herskende sportsopfattelse og ideologi bag dopingbekæmpelsen ender bogen med at præsentere et stykke beskeden realpolitik, der dårligt kan yde sportens heroiske aktører retfærdighed: Idrættens organisationer bør opgive deres modstand mod gråzoneprodukter som fx kreatin.
Problematisk syn på sportenMåske er forfatterne kommet i tvivl om konsekvenserne af deres egen analyse. Efter de indledende kapitler tegner bogens udøverinterviews i hvert fald et mere nuanceret billede af den hverdag og de forventninger, som eliteudøvere må forholde sig til. Javel, de kan være frustrerede over dele af dopingkontrolsystemet og følelsen af at skulle agere ufrivillige rollemodeller, men principielt støtter og accepterer de fleste indsatsen mod doping.
Fra sidelinjen kan alle vi andre så overveje, om der i virkeligheden også er problemer med forfatternes eget sportssyn.
Sport giver vinderne håneretten, påstår de bl.a. Alligevel ser vi store, stærke mænd klappe af hinandens præstationer ved det netop overståede VM i atletik.
Sport er en til ondskab grænsende vilje til sejr. Kun det? Sport kan med lige så god ret ses som en velafgrænset og regelstyret leg, der mister mening og tiltrækningskraft, hvis kampen bliver for brutal, eller deltagerne konsekvent bryder spillereglerne.
Sportens moralske univers er uforenelig med omverdenens. Men hverken de formelle regler, sportens ramme, eller udøvernes egne normer er upåvirkede af det omgivende samfund. Selv krig med liv og død som indsats føres efter samfundsskabte regler, der kan være langt mere ‘naturstridige’ og fatale end dopingkontrollens urinprøver og karantæner, fordi andre hensyn er på spil.
‘Mål, medicin og moral’ tegner fine portrætter af udøvernes holdninger til deres sport og rejser væsentlige spørgsmål om grænserne for kontrol og vores forventninger til sporten. Som oplæg til debat er bogen også modig og velskreven, men flere af dens påstande inviterer til modsigelse.
Søren Bang
Mål, medicin og moral
Ask Vest Christiansen og Verner Møller
Syddansk Universitetsforlag
172 sider, illustreret
Pris: 188,00 kr.
|