Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


08.01.2009

Kæmpe værk om sport og medier


Der ligger et beundringsværdigt arbejde bag bogen 'Sport och medier', selv om forfatteren ind imellem forsømmer at vinkle stoffet tilstrækkeligt.



Samspillet mellem idrætten og medierne er af ekstrem betydning for idrættens udvikling. Derfor må man beundre den norskbaserede svenske medieforsker Peter Dahlén for arbejdet bag den 630 sider lange bog ‘Sport och Medier – en introduktion’.


Især i bogens mere historiske gennemgange af forholdet mellem sport og medier dukker interessante erkendelser op. Det er lærerigt at få oprullet, hvordan den skrevne sportspresse har ændret rolle fra en ‘aktiv journalistik’ i fælles kamp for at etablere ‘idrætssagen’ i sportens barndom til nutidens ofte snævert fokuserende, underholdningsbetonede sportsjournalistik.


630 sider lyder af meget, men er faktisk for lidt, når man som Peter Dahlén forsøger at beskrive hver en afkrog af samspillet mellem sport og medier lige fra aviser til tv over sportsfotografier, film, litteratur, radio, musik osv.


Dahlén forsømmer desværre den klassiske journalistiske dyd at vinkle stoffet og sortere det på læserens vegne. De væsentligste afsnit om tv og de nye mediers betydning i nyere tid bliver en anelse tynde og prægede af sporadiske nedslag, og derfor sidder læseren trods de mange sider ofte og spørger, hvor journalistikken og samspillet mellem sport og medier egentlig er på vej hen.


Som opslagsværk og inspiration for medie- eller idrætsstuderende kan bogen dog varmt anbefales. Og med forfatterens enorme viden kunne det fremover være velgørende at få præsenteret i mere fokuserede og perspektiverende artikler om samspillet mellem sport og medier i Norden.

Henrik H. Brandt



Sport och medier – en introduktion

Peter Dahlén

IJ-Forlaget, Kristiansand

630 sider (på svensk)

Pris: 449,- norske kr.

Print
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk