Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


31.03.2009

Interviews med eliteudøvere


Bogen henvender sig primært til de relativt få trænere, ledere og forældre, der omgiver de unge talenter. Og det er samtidig dens begrænsning.



Hvordan sætter man glæden i højsædet for talenterne i den danske elitesportsverden?

Det giver journalist og tidligere danmarksmester i badminton Lise Kissmeyer bud på i bogen ’Jagten på glæden – og det bedste talentliv’.

William Shakespeare har sagt, at ’det glade hjerte lever længst’. Men det kan være vanskeligt at holde fast i de gode sider af elitesportslivet, når hverdagen som elitesportsudøver består af fysisk udmattende træningspas fra morgen til aften, intens konkurrence, forventningspres og risiko for skader. Det kan være et hårdt liv at være elitesportsudøver. Ikke mindst for talenter med et omskifteligt ungdomsliv.

Bogen bygger på undersøgelser og interviews med etablerede stjerner, elitetrænere og talenter og anvender en interessant opdeling mellem fire forskellige ’glædesuniverser’. Men bogen henvender sig primært til de relativt få trænere, ledere og forældre, der omgiver de unge talenter. Og det er samtidig dens begrænsning.


Det kunne være interessant, hvis bogens udmærkede analyser af idrætslig glæde blev overført til f.eks. den modsatte gruppe af unge, de inaktive teenagere, som ’siver ud’ af idrætsforeninger og risikerer at få et stillesiddende liv.

Bogens råd om sportslig motivation er f.eks. også relevante for fysisk inaktive. Som landstræner Ulrik Wilbek siger det:

”Du kan lave mange gode træninger, men hvis der ikke er et rart miljø, er det ligegyldigt.”

Hvad enten det handler om elite- eller breddeidræt, så drejer fastholdelsen sig ofte om det samme: det sociale samvær, legen, præstationen, anerkendelsen – kort sagt glæden ved idræt, som bogen definerer den.

Jens Bjerregaard


Jagten på glæden – og det bedste talentliv

Lise Kissmeyer

Syddansk Universitetsforlag

176 sider, ill.

Pris: 99 kr.

Print
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk