|


|
|
18.02.2010
Spil som kulturfænomen For første gang bliver spil i Danmak beskrevet som et kulturelt fænomen.
Antropologen Kåre Jansbøls aktuelle bog analyserer for første gang spillemiljøet i Danmark som et kulturelt fænomen. ’Det danske spillemiljø’ bygger på en ph.d.-afhandling om emnet, men er relativt let tilgængelig og indeholder en lang række observationer med Kåre Jansbøl som iagttager af forskellige spillemiljøer lige fra den lukkede spilleklub til bankohallen.
Bogen opridser historiske holdninger til spil både i Danmark og udlandet og har flere tankevækkende observationer, eksempelvis at spil – målt på omsætning og deltagelse – optager danskerne mere end andre kulturelle aktiviteter som idræt og kultur.
Kåre Jansbøl påpeger ligeledes det paradoks, at stort set al tilgængelig forskning om spil i Danmark handler om den del af spillerne, der har en problematisk adfærd, mens det langt mere udbredte ‘ikke-patologiske’ spil stort set er ukendt land rent forskningsmæssigt.
Det danske spillemiljø – en antropologisk undersøgelse Kåre Jansbøl Museum Tusculanums Forlag 196 sider, hæftet Pris: 175,- kr. (vejl.) |
|  |
|
 |
|