22.11.2005
Ingen lønfest i dansk elitehåndbold
Håndboldspilleres løn er stigende, men gennemsnitsindkomsten er ikke overvældende. Det er profilerne, som for alvor skummer fløden, viser de første resultater fra Idans undersøgelse af håndboldsektoren.
Pæne lønstigninger, men langt fra en egentlig lønfest. Det er konklusionen på de første tal fra den store undersøgelse af udviklingen i dansk håndbold, som Idrættens Analyseinstitut er i gang med.
Af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle spillere i de danske håndboldligaer fremgår det, at en kontraktspiller i gennemsnit tjener 300.000 kroner om året, når alle indtægter - både fra håndbold og ’civilt’ arbejde - er talt med.
De udenlandske spillere, der oftest er på fuldtidskontrakter, tjener 375.000 kroner, mens de danske spillere i gennemsnit tjener 280.000 kroner. Selvom det ikke er en specielt høj indkomst sammenlignet med andre erhvervsgrupper, er der dog alligevel tale om en pæn fremgang.
En tilsvarende undersøgelse i år 2000 viste en gennemsnitlig indkomst for danske kontrakthåndboldspillere på 201.000 kr. Dermed er danske håndboldspillere i perioden steget 20 procent mere i løn end andre lønmodtagere i den private sektor.
Professionalisering
Dette billede dækker dog over betydelige forskelle spillerne imellem.
Mens 22 procent af de danske spillere har en samlet indkomst på mindre end 100.000 kroner om året, tjener danske spillere på fuldtidskontrakter i gennemsnit 507.000 kroner, og de allerstørste profiler kan hæve op mod en million. Også den professionelle håndbolds ’underklasse’ har dog oplevet en fremgang fra år 2000. Dengang måtte knap 40 procent klare sig for under 100.000 kroner om året. I dag er det cirka hver femte.
Det vidner om en klar professionalisering af dansk klubhåndbold, om end andelen af de danske kontraktspilleres indkomst, der alene kommer fra håndboldrelaterede aktiviteter, stadig kun er 60 procent, mens den for de udenlandske spillere er 90 procent.
 |
 |
 |
 |
|
Om undersøgelsen
Idan gennemfører i øjeblikket den hidtil største undersøgelse af dansk håndbold. Gennem surveys, interview og analyse af regnskaber afdækkes udviklingen fra 1993 og frem.
Flere resultater vil blive offentliggjort på Idans konference ’Dansk idræt i en anden liga’ i Århus den 28.-29. november 2005 og i senere udgivelser. |
|
| |
|
Udlændinge er fuldtidsspillere
At andelen af de udenlandske spilleres indtægter fra håndboldrelaterede aktiviteter er så høj skyldes, at 74 procent af de udenlandske spillere er på fuldtidskontrakter, mens det kun gælder 22 procent af de danske spillere.
Til gengæld tjener udenlandske spillere på fuldtidskontrakter mindre end de danske fuldtidsprofessionelle, nemlig ’kun’ 417.000 kroner i gennemsnit. Forklaringen på dette er dels, at danske fuldtidsspillere i højere grad end de udenlandske supplerer deres sportslige indtægter med andre indtægter, ligesom enkelte af de udenlandske spillere, særligt fra de østeuropæiske lande, både er unge, og angiver at have en meget lav indtægt set i forhold til de øvrige udenlandske spillere.
Lønspredningen blandt de udenlandske spillere er dermed meget høj. Nogle spillere tjener lidt, mens andre hæver op mod en million, samtidig med at de beskattes lavt på den såkaldte ’forskerordning’.
Styrket administration
Set i lyset af dansk håndbolds kraftige økonomiske vækst i de senere år kan de trods alt relativt beskedne lønstigninger virke overraskende.
De foreløbige tal fra undersøgelsen peger imidlertid på, at en betydelig del af væksten er anvendt på større spillertrupper og en styrkelse af de administrative funktioner. I den forbindelse er der blevet ansat mere administrativt personale.
Hertil kommer eventuelle lønstigninger blandt trænere og topledere i klubberne. Disse indgår dog ikke i undersøgelsen.
Rasmus Storm og Ulrik Almlund
|