Kommentar: Sats hårdere på bløde værdier

Turisme, image og oplevelsesøkonomi er nogle af de slagord, som i de senere år har fået såvel staten gennem IdrætsfondenDanmark som mange kommuner og amter til at satse målrettet på at tiltrække store idrætsbegivenheder ved hjælp af særlige støttepuljer og eventsekretariater.

Satsningen bliver kun større i de kommende år, da oplevelsesøkonomi og internationale idrætsbegivenheder er en officiel del af regeringens dagsorden med offentliggørelsen af Rambøll-rapporten om potentialet i et dansk OL-bud i 2020/2024 planlagt til den 6. marts.

Samtidig vil nye PR-hungrende kommuner med forøget administrativ slagkraft kaste sig ind i event-kapløbet, der forstærkes yderligere af offentlige investeringer i milliardklassen i moderne stadionanlæg, opvisningshaller og på længere sigt måske sågar etableringen af deciderede nationale idrætsanlæg og kæmpearenaer. Efter hvert veloverstået arrangement udsender event-organisationerne pligtskyldigst effektanalyser, der påviser arrangementernes påvirkning af det lokale turisme- og næringsliv.

Det offentlige som storsponsor

Men hånden på hjertet: Målt på de rent økonomiske effekter fylder de typiske internationale idrætsbegivenheder i Danmark ikke det vilde.

Samtidig er realiteten bag de succesrige event-satsninger, at eksempelvis dette års største internationale mesterskaber i Danmark, VM i idrætsgymnastik og VM i orienteringsløb i Århus, kun lader sig gøre, fordi offentlige kasser støtter med beløb i størrelsesordenen 2-3 mio. kr. pr. event i direkte støtte, facilitetsleje og garantier.

Det kommercielle medspil fra sponsorer og tv vil ofte være betydeligt lavere end den offentlige støtte.

Mere end turisme

Betyder det så, at de store eventsatsninger spiller fallit?

Nej, naturligvis ikke. Dels er der naturligvis et vist mål af lokal stolthed, image, turisteffekter og idrætspolitiske effekter at hente ved sådanne arrangementer, dels er de store begivenheder at sammenligne med andre kulturbegivenheder, som også nyder offentlig støtte.

Men Idrættens Analyseinstitut vil med udsendelsen af rapporten ’Fra proces til projekt - maksimering af socialt relaterede effekter ved afholdelse af sports events’, der er udført af TSE Consulting, opfordre offentlige instanser til at tænke langt bredere og mere langsigtet i event-politikken.

De offentlige instanser er storsponsor og bør agere som sådan ved at sætte en samfundsmæssig dagsorden – uden at nedprioritere den sportslige og kulturelle målsætning for det enkelte arrangement.

Sporten kickstarter sociale programmer

Pointen i rapporten er, at sociale programmer, som kører i forvejen, ofte kan forstærkes eller kickstartes ved at tænke dem ind i eksempelvis en større idrætsbegivenhed.

Dette kan ske ved at tænke event-organisationerne langt bredere end til blot erhvervs- og kulturafdelingen. Også skole, sundhed og trafik bør tænkes ind, hvorved opfyldelsen af et første muligt delmål: nemlig bedre koordinering og samarbejde på tværs af forvaltninger måske allerede rykker nærmere.

Idans rapport på basis af litteraturstudier og andre byers konkrete erfaringer understreger klart, at samfundsmæssige dagsordener skal tænkes ind allerede i den

tidlige planlægningsfase.

Desuden kan man ikke forvente, at den lokale organisationskomité har ressourcer til at tænke meget længere end til opfyldelsen af budget og grundlæggende sportslige

og tekniske krav. Derfor må den offentlige partner selv tage ansvar for at implementere, evaluere og fastholde en samfundsmæssig dagsorden.

Store sportsbegivenheder kan alt efter størrelse og karakter bidrage som opmærksomhedsskaber, kick start eller integreret

del af programmer for eksempelvis fysisk aktivitet, integration, sociale projekter samt ikke mindst en styrkelse af lokalt sammenhold

og frivillighed.

Planlægningen og gennemførelsen af en stor idrætsbegivenhed kan grebet rigtigt an være et effektivt hverve- og uddannelsesprojekt for såvel offentlige myndigheder som implicerede klubber og frivillige. Man behøver eksempelvis ikke tænke ret længe over mulighederne for at integrere sociale eller sundhedsmæssige dagsordener i arrangementer som VM i idrætsgymnastik eller VM i orienteringsløb for at få gode ideer.

Ellers kan man kigge i Idans/TSE Consultings rapport og hente inspiration fra vinter-OL i Vancouver i 2010, der allerede begyndte at arbejde med den samfundsmæssige

dagsorden i 2000.

Eller man kan måske kigge på eftervirkningerne af Commonwealth Games i Manchester i 2002. Her har frivillighedsorganisationen Manchester Event Volunteers

(mev.org.uk) fortsat fungeret som frivillighedsnetværk og støttegruppe for snesevis af sociale, kulturelle og idrætslige arrangementer i Manchester siden selve legenes

afslutning i 2002.

Læs rapporten ’Fra proces til projekt – maksimering af socialt relaterede effekter ved afholdelse af sports events’ i engelsk udgave.   Rapporten i dansk oversættelse.   Rapporten er udarbejdet af TSE Consulting for Idrættens Analyseinstitut.