DIF’s chance i en håbløs kamp

Mens det internationale fodboldforbund (FIFA) gør klar til et hektisk forår, fortsætter intrigerne i det internationale volleyballforbunds (FIVB) interne fejde om præsidentens personlige berigelse og om bevidst manipulation af forbundets regnskaber.

Forlydenderne i den internationale sportsverden har i nogle måneder handlet om en kommende skandale i FIFA i stil med balladen i den internationale olympiske komité (IOC) i 1998-1999 efter den såkaldte Salt Lake City-affære om bestikkelse af IOC-medlemmer.

Kritiske bøger på vej

Den britiske journalist Andrew Jennings udgiver den 3. maj en bog, ’Straffe.’ der angiveligt indeholder artige afsløringer om bestikkelse, som oprydningen efter konkursen i det schweiziske sportmarketingfirma ISL/ISMM har bragt for dagen. Ligeledes i maj udgiver det nystiftede tyske netværk af sportsjournalister www.sportnetzwerk.org en bog med titlen 'Korruption im Sport' med bidrag fra kritiske reportere fra hele verden. Initiativtageren er en anden kendt kritiker af de internationale specialforbund, sportsredaktør Jens Weinreich fra Berliner Zeitung.

Men uanset, hvad Andrew Jennings bog om det mægtige FIFA måtte indeholde af afsløringer, skaber de schweiziske myndigheders behandling af den efterhånden årelange strid i et andet af verdens største specialforbund, FIVB, en berettiget tvivl om mulighederne for overhovedet at bekæmpe korruption effektivt i internationale forbund med hjemsted i Schweiz og vedtægter efter schweizisk lov. Man får unægtelig det indtryk, at schweizerne i deres tilstræbte neutralitet af og til holder hånden over ’the bad guys’. Med andre ord må 'the good guys' i sportens organsiationer selv tage nogle troværdige initiativer i kampen mod korruption.

Den 15. marts frifandt en schweizisk domstol Rubén Acosta, FIVB-præsidenten siden 1984, for dokumentfalsk - blandt andet som led i personlig berigelse i størrelsesordenen 8,32 mio. schweiziske francs på salg af FIVB-rettigheder til tv og sponsorer, selv om det klokkeklart er bevist, at den mexicanske præsident har stukket langt større beløb end 8,32 mio. franc i egen lomme. Forbundets regnskaber var 'justerede', så opklarende noter blev holdt skjult for FIVB-medlemslande og bestyrelsesmedlemmer, der således ikke havde mulighed for at opdage den rundhåndede aflønning af præsidenten.  

Store omkostninger for kritiker

Sagen var rejst af den tidligere præsident for det argentinske volleyballforbund, Mario Goijman. Hans kamp mod de uigennemsigtige forretningsgange siden 2002 har foreløbig ført med sig, at volleyball-stormagten Argentina simpelthen blev smidt ud af FIVB og erstattet af et nyt FIVB-kontrolleret satellitforbund, lige som Goijman trods store personlige og økonomiske omkostninger ikke har formået at fremtvinge det ønskede opgør mod tilstandene i FIVB.

Medlemslandene i FIVB tier af frygt for at lide Argentinas skæbne. Ja, landene samtykker endog, for de har med tilbagevirkende kraft godkendt Acostas tvivlsomme forretninger. Dette selv om IOC’s etiske komité i 2004 skarpt kritiserede FIVB-metoderne og derigennem indirekte fremtvang Rubén Acostas afgang som IOC-medlem.

Den schweiziske domstol gav i princippet Mario Goijman ret i anklagerne. Ja, regnskaberne var forfalskede. Der forelå blot ingen forbrydelse efter schweizisk ret. Forstået på en anden måde: En privat forening kan uhindret skære regnskaberne til uden respekt for almindelige revisionsstandarder. Når så tilmed FIVB-medlemslandene er så bovlamme, at de ikke reagerer, så gør den schweiziske domstol åbenbart heller ikke.

Undervejs i processen forsøgte det schweiziske retssystem at lægge sagen død, lige som flere af Goijmans vidner i den afgørende fase til Goijmans store utilfredshed blev afvist af dommeren. En umulig kamp altså for argentineren, men en kamp, som ikke er slut endnu. Han har besluttet at anke sagen og fører desuden en sideløbende civil sag, mod FIVB for uretmæssigt at have suspenderet og ekskluderet ham fra sporten på grund af de – veldokumenterede – anklager mod præsidenten.

Farcen om Seppey

Som udløber af sagen har Rubén Acosta mistet sin tidligere tro allierede, tidligere generalsekretær i FIVB, Jean Pierre Seppey. Seppey har lagt nye alen til farcen ved at bebude sin kandidatur mod den 73-årige præsident, når præsidenten er på valg på FIVB-kongressen i Tokyo til oktober. Formentlig kommer Seppey dog aldrig på valg. FIVB’s vedtægter gør det stort set umuligt for en person uden for den Acostra-kontrollerede kreds af bestyrelsesmedlemmer at stille op som kandidat til præsidentposten.

Undervejs i den begyndende valgkamp har Seppey i sin smædekampagne mod den gamle kampfælle Acosta bekræftet en lang række af de beskyldninger, som Goijman har rejst. Ikke desto mindre var Seppey selv en del af cirkuset inden sin fyring i efteråret, og det er derfor tvivlsomt om et valg af ham vil føre til nye tider i FIVB. Rygterne har talt om en tredje kandidat til FIVB-præsidentposten, men bare vent og se, om ikke den aldrende præsident Acosta snupper en periode til. Om ikke andet så for at bevare kontrollen over forbundets finanser.

Mens vi således venter på, at Andrew Jennings åbner for sluserne i FIFA op til VM-slutrunden i fodbold, kan vi hygge os med det farceagtige forløb af fejden international volleyball.

DIF's store chance

Tilbage står en dårlig smag i munden over de hundekunster, som Acosta og andre sportsledere med ham endnu engang kunne slippe af sted med. Det kan simpelthen ikke passe. Sport afspejler det omkringliggende samfund, mens sportens verden repræsenterer mange steder også et glimt af håb i en ellers beskidt verden. Hvis sporten derfor kunne gå foran med nogle gode og dristige eksempler på selvjustits i kampen mod korruption, kunne det få en uhyre gavnlig effekt på mange planer.

Må vi herfra anbefale Danmarks Idræts-Forbund (DIF) at arbejde for at få indførelsen af mekanismer for mere gennemsigtig ledelse og bedre intern kontrol i den internationale idrætsverden på dagsordenen, når DIF i 2009 er vært for den storstilede IOC-Kongres i København. DIF har som vært betydelig indflydelse på kongressens program, og der er mange gode kræfter, som gerne hjælper DIF med at kvalificere ideens praktiske udførelse.

Nedenfor er samlet en lang række af de vigtigste dokumenter i Volleygate-affæren. Læs – om ikke andet så for underholdningsværdien - og bliv forbløffet over, hvad det i 2006 er muligt at slippe af sted med i et af verdens største specialforbund trods sportens formelt demokratiske strukturer.

Læs Mario Goijmans hjemmeside, Volleygate, der samler væsentlig dokumentation i sagen mod FIVB og Acosta   Læs det internationale volleyballforbunds officielle hjemmeside med en lang række sympatitilkendegivelser til Rubén Acosta   Læs Mario Goijmans pressemeddelelse efter den schweiziske domstols frifindelse af Rubén Acosta samt Goijmans kronologi over Volleygate fra marts 2006   Læs den fyrede generalsekretær Jean-Pierre Seppeys underholdende smædeskrift mod Rubén Acostas embedsførelse fra november 2005   Læs Jean-Pierre Seppeys brev til forbundene i marts 2006 om hans kommende kandidatur som FIVB-præsident.   Læs FIVB's svar om, at Seppey ikke er opstillingsberettiget til efterårets præsidentvalg.   Læs artikel om FIVB's utrolig restriktive regler for kandidater til præsidentposten   Læs om Volleygate og FIFA på Play the Games hjemmeside   Læs henholdsvis Andrew Jennings og Jens Weinreichs kritiske oplæg om FIFA fra Play the game i november 2005   Besøg det tyske Sportnetzwerks hjemmeside og læs om bogen 'Korruption im Sport.'   Læs tidligere artikler om Volleygate på idan.dk, 1 - 2 - 3