Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
11.12.2006

Økonomisk styrke ændrer håndboldlandkortet


Af Rasmus K. Storm, Idrættens Analyseinstitut: Dansk tophåndbold har været domineret af jyske klubber som Ikast, Viborg og Kolding samt fynske GOG. Men FCK's økonomiske råstyrke kan gøre klubben til en ny magtfaktor.

Rasmus Storm

Da FCK Håndbold satte sig på 1. pladsen i herrehåndboldligaen indvarsledes en ny æra i dansk elitehåndbold. Ikke nok med, at løverne slog de regerende danske mestre fra Kolding IF, de gjorde det også ovenpå en sejr over sidste års sølvvindere fra GOG Svendborg og senest efter at have taget to point fra slutspils-aspiranterne fra Viborg. Sportsligt har træner Magnus Anderson skabt et storhold, der på længere sigt skal tage kampen op internationalt.

 

Historisk overskud i øst

Vigtigst er imidlertid den samtidige offentliggørelse af et historisk rekordoverskud i københavnerklubben på 3,5 mio. kr. før skat. Igen andre danske håndboldklubber har på noget tidspunkt fået et så stort afkast af de sportslige aktiviteter. Ikke engang Viborg, der med en omsætning på 35 mio. kr. i øjeblikket har de største økonomiske muskler at spille med.

 

Den samtidige økonomiske og sportslige succes varsler, at FCK bliver svær at drible uden om når mesterskabet - ikke bare i år, men også i fremtiden - skal placeres. Økonomien betyder nemlig mere og mere for den sportslige succes. Idans undersøgelse af udviklingen i dansk elitehåndbold, ’Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning’, dokumenterer dette.

 

I 1994 kunne man forbedre sin placering i det sportslige hierarki med to pladser ved at øge omsætningen med én mio. kr. I dag koster det godt tre mio. kr. at stige én plads. Økonomien betyder altså mere og mere, og de der på lang sigt kan sikre sig de største indtægter – og dermed bruge flest penge på spillerløn – vil vinde mesterskaberne.

 

Dét forhold har Flemming Østergaard regnet ud, og gennem vellykkede investeringer har han opbygget en pengetank, der i første omgang kom københavnsk fodbold til gode. Nu har han sat sig for at bringe håndbolden et skridt videre. Og det sker gennem en gradvis øgning af budgettet, der nu slår ud i sportslige resultater.

 

Økonomiske problemer i vest

Den direkte modstander om mesterskabet, Kolding IF, har derimod, trods store indtægter problemer med økonomien. En negativ egenkapital i det nye årsregnskab gør det nødvendigt med kapitaltilførsler for at leve op til Dansk Håndbold-Forbunds stigende krav til klubbernes økonomiske soliditet.

 

GOG Svendborg TGI har ganske vist fået styr på økonomien efter sidste års massive underskud på næsten to mio. kr. på baggrund af en aktieudvidelse i foråret samt en trimning af spillerudgifterne. Men spørgsmålet er om den store klub i den lille landsby fortsat kan forøge sin sponsorportefølje i takt med de fremtidige krav på baggrund af sin placering i et befolkningstyndt område? Flytningen af dameholdet til Odense samt ansættelsen af den tidligere landstræner Jan Pytlick, er et forsøg på at ruste sig i den stigende konkurrence.  

 

Alt tyder dog på, at de tidligere storklubber så småt er ved at blive sat af FCKs forretningsmetoder. Den kommende multihal ved siden af Parken samt massive investeringer i oplevelsesøkonomiske forretningsområder, som bade- og ferieresortet Lalandia samt fitnesskæden fitness dk, gør det muligt at øge spillerindkøbet ud over, hvad de andre konkurrenter formår.

 

FCK’s indtagelse af førstepladsen er et udtryk for en økonomisk styrke, der vil blive større.

 

Idan følger løbende udviklingen i dansk elitehåndbold. Idans rapport: ’Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning’ kan downloades gratis ved at klikke her.

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk