01.10.2005
Idrætskongres valgte fællesskabet
Deltagerne på DIF's kongres ønsker en fremtid, hvor idrætten holder fast i fællesskabstanken, men også satser målrettet på mere effektivitet.
Fremtiden står for døren, og den kræver, at idrætten smøger ærmerne op.
Det var budskabet, da 450 deltagere fra foreninger, forbund og kommuner skulle forholde sig til fremtidens udfordringer på DIF's idrætskongres i Aalborg. Forinden havde deltagerne brugt tre dage på at diskutere fire forskellige scenarier for idrætten i 2015.
Gennem en stemmeafgivning viste det sig, at de fleste deltagere forudser en verden, hvor fællesskabet og foreningerne fortsat står i centrum. Men også en fremtid, hvor forventningen om kvalitet og medansvaret for samfundets problemer bliver langt større. Bl.a. skal idrætten gøre mere for den brede folkesundhed.
Det skræmmer øjensynligt ikke. Det store flertal understregede nemlig gennem en supplerende afstemning, at de foretrækker en sådan udvikling. Andre scenarier, som lagde større vægt på individualisme eller klassiske foreningsværdier som hygge og nærhed, fik markant ringere tilslutning.
Benhårdt scenarium
Carsten Beck fra Instituttet for Fremtidsforskning, der var med til køre fremtidsværkstederne, opfatter det klare resultat som positivt. Men kun hvis idrætten er rustet til at møde de større krav og forventninger frem mod 2015. Han kalder det valgte scenarium for benhårdt.
”Det er et samfund, hvor man bliver mål og vejet, og hvor man ikke stiller sig tilfreds med, at noget bare er hyggeligt.”
Store forandringer
Med det valgte scanarium står idrætten foran store forandringer. Det fremgår også af kongressens konkrete anbefalinger til foreningerne, specialforbundene og DIF.
Blandt andet skal idrætten - fra top til bund - være klar til at indgå resultatkontrakter med staten og kommunerne, f.eks. om sundhedsprojekter. Foreningerne og forbundene må også indstille sig på at udvide paletten af aktiviteter, strømline strukturerne og uddanne flere frivillige ledere og trænere.
Om idrætten er klar til de nye opgaver og krav, blev derfor et hovedtema, da et såkaldt forskningsråd diskuterede kongressens anbefalinger.
For få ressourcer?
Her stillede flere af de inviterede forskere og eksperter spørgsmål ved, om idrætten har viljen og ressourcerne til at påtage sig et større samfundsansvar.
”Jeg ser, at mange af vore foreningsledere skal gennem en intensiv uddannelse for at kunne opfylde kravene. Og jeg frygter, at kun 50 procent af vores ledere ønsker at være i det valgte scenarium,” mente Aksel Beckmann, der er formand for Dansk BordTennis Union.
Han blev suppleret af Henrik H. Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut, der så det som et potentielt problem at få foreningerne med, når kun ni procent ifølge en ny foreningsundersøgelse ser det som en væsentlig opgave at være med til at løse samfundets ønsker og behov.
Anbefalingerne fra kongressen vil nu indgå i DIF’s arbejde med et nyt politisk program.
-bang |