Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
07.10.2005

Arenabyggerier til debat


En meget erfaren ekspert i kommercielle stadionbyggerier i offentlige/private partnerskaber, englænderen Paul Fletcher, kommer til Danmark, når Idan sætter faciliteter til topidræt til debat på konferencen Dansk idræt i en anden liga den 28.-29. november.

   Paul Fletcher

Flere danske byer drømmer om en multiarena til store events. Samtidig stiller fodbold- og håndboldklubber på eliteplan store krav til deres hjemmebaner rundt omkring i de danske kommuner.

 

Idrættens Analyseinstitut tager topidrættens faciliteter under behandling, når direktøren for det helt nybyggede superstadion, Ricoh Arena i Coventry, kommer til Danmark som oplægsholder på konferencen ”Dansk idræt i en anden liga” i Århus den 28.-29. november.

 

Paul Fletcher kender i kraft af en fortid som direktør for de prisbelønnede stadionanlæg i Huddersfield og Bolton samt et mellemspil som kommerciel direktør for Wembley både mulighederne og faldgruberne ved sportens store prestigebyggerier.

 

I England er klubberne traditionelt selv ejere og driftsherrer på deres stadionanlæg, men Paul Fletcher har været med til at anvise nye veje i såvel Huddersfield som Bolton og Coventry, hvor stadionbyggerierne alle har nydt godt af betydelige offentlige investeringer med et bredere formål om at benytte byggerierne som led i lokale udviklingsplaner.

 

Byggerier med lokal effekt

Alle tre stadionbyggerier, som Paul Fletcher har været involveret i, har haft betydelig effekt på den lokale økonomi og planlægning.

 

Samtidig er englænderne langt fremme i indretningen af anlæggene, så de tjener såvel offentlige som kommercielle formål og i at skrue finansieringsmodeller sammen for de markante byggerier i lokalområderne.

 

Paul Fletcher har selv en fortid som topfodboldspiller i de gode gamle tipskampdage i 1960’erne og 1970’erne, da han spillede over 400 ligakampe for klubber som Burnley og Bolton.

 

Mulighederne og udfordringerne ved øget offentligt engagement i byggerier, events og eliteidræt generelt er et af de gennemgående temaer på konferencen i Århus.

 

Idan oplever meget stor interesse for dette ”topmøde” for klubber, forbund, offentlige partnere og kommercielle interessenter i eliteidrætten. To uger efter lanceringen af det officielle konferenceprogram har antallet af tilmeldinger allerede passeret 100.

HeB

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk