Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
14.10.2005

Irland opgør idrættens værdi


En ny rapport opgør idrættens økonomiske betydning for samfundet. Det frivillige arbejde står for en femtedel.

Idrætten har ikke kun positiv indflydelse på folkesundheden. Den giver også store sociale og økonomiske gevinster. Det er konklusionen i en ny rapport udarbejdet af det uafhængige ’Economic and Social Research Institute’ i Dublin i samarbejde med det irske sportsråd, som er udpeget af regeringen.

 

Rapporten sætter tal på idrættens sociale og økonomiske betydning for Irland og når frem til, at idrætten under ét har en samlet samfundsøkonomisk vægt på 10,5 milliarder kroner. Det svarer til 1,26 procent af det irske bruttonationalprodukt. En tilsvarende andel af samfundsøkonomien i Danmark ville omregnet svare til cirka 18 milliarder kroner.

 

Frivilligt arbejde for to millliarder

Med i den irske undersøgelse indgår en beregning af det frivillige arbejdes økonomiske værdi.

 

Ifølge instituttet er der cirka 400.000 frivillige inden for den irske idræt. Ved at værdisætte en frivillig arbejdstime til det samme som den irske mindsteløn, når instituttet frem til, at det frivillige arbejde inden for hele idrætten har en samlet værdi på cirka to milliarder kroner om året. Dertil kommer de mere usynlige gevinster i form af bl.a. stærkere sociale relationer.

 

Rapporten hæfter sig især ved idrættens positive indflydelse på samfundet og dets sociale strukturer, men påpeger også en del problemer. Bl.a. den relativt udbredte brug af alkohol i idrætsmiljøer og tendensen til, at socialt dårligt stillede er underrepræsenteret i sportens sociale fællesskaber.

 

Hele rapporten og tilhørende pressemeddelelse kan hentes på instituttets hjemmeside.

 

I England har den regeringsnedsatte organisation 'Sport England' i øvrigt lavet tilsvarende studier af idrættens økonomiske betydning for to år siden. På Sport Englands hjemmeside er det muligt både at hente landstallene og en række delanalyser af idrætten i de enkelte regioner.

 

-bang

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk