Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
19.10.2005

120 lande vedtager dopingkonvention


Unescos generalforsamling har vedtaget den internationale konvention mod doping. Den danske regering forventer at kunne ratificere konventionen inden nytår.



Arkivfoto: Pam Roth

120 lande har på Unescos generalforsamling i Paris har enstemmigt vedtaget konventionen mod doping i sport.

 

Konventionen forpligter landene til at efterleve antidopingkodeksen under det internationale antidopingagentur, WADA. Dermed er de dopingregler, som der blev enighed om på den store dopingkonference i København for godt to år siden, nu formelt anerkendt og blåstemplet af regeringerne under Unesco.

 

Det hilses velkommen af WADA’s generalsekretær David Howman, der peger på, at den hurtige udformning og vedtagelse af konventionen må være ny verdensrekord og samtidig sender et signal om regeringernes vilje til at bekæmpe doping.

 

På samme linje ligger kulturminister og vicepræsident i WADA Brian Mikkelsen, der i en pressemeddelelse siger, at konventionen vil give bedre muligheder for at skabe dopingfrie konkurrencer.

 

30 lande skal ratificere

Konventionen forpligter blandt andet landene til at sikre en effektiv dopingkontrol, lave oplysningsarbejde og fremme forskning. Samtidig vil de idrætsorganisationer, som nægter at følge de internationale dopingregler under WADA, kunne fratages deres offentlige tilskud.

 

Danmark efterlever med sin lov om fremme af dopingfri idræt allerede alle kravene, og Brian Mikkelsen forventer, at Danmark kan ratificere konventionen inden nytår.

 

Formelt træder konventionen i kraft, når 30 lande har ratificeret den. Ifølge den såkaldte københavner-deklaration, der blev vedtaget på konferencen i København, skal landene gøre det inden vinter-OL i Torino til februar.

 

Indtil videre har 181 lande underskrevet deklarationen, mens mere end 570 nationale og internationale idrætsorganisationer har indarbejdet WADA's antidopingkodeks.

 

Hele konventionen ligger som pdf-fil på Unescos hjemmeside.

-bang

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk