Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
09.11.2005

Dopingekspert ønsker global indsats


Den internationale handel med dopingstoffer er en trussel mod folkesundheden, mener den italienske dopingekspert Alessandro Donati.

Foto: Play the Game/Niels Nyholm

Handlen med dopingstoffer styres i stigende grad af mafiaen og er så meget ude af kontrol, at der er behov for en international indsats.

 

Det var budskabet fra en af verdens førende dopingeksperter, Alessandro Donati, da han tirsdag aften talte på konferencen Play the Game i København.

 

Her advarede han samtidig om, at dopingproblemet ikke kun er en opgave for idrætten at løse. Doping i topsport udgør nemlig kun en flig af den forfængelighedsdoping med bl.a. anabolske steroider, som finder sted andre steder.

 

"Vi har brug for et samarbejde med regeringerne om at begrænse handlen. Regeringerne må være interesserede i at beskytte folkesundheden," sagde Alessandro Donati, der skønner, at cirka 25 procent af den internationale handel med dopingstoffer i dag sker over internettet.

 

I sit indlæg efterlyste han fire initiativer:

  1. Interpol og Europol bør lave en særlig dopingafdeling, som kan koordinere efterforskningen på tværs af landegrænser og registrere den internationale handel.
  2. FN’s sundhedsorganisation, WHO, bør regulere medicinalselskabernes produktion af medikamenter, som kan bruges til doping. Ifølge Donati er der i dag en overproduktion.
  3. EU bør stimulere alle sine medlemslande til at indføre love mod distribution og besiddelse af dopingstoffer i stil med den lov, som Danmark allerede har.
  4. WADA bør oprette en afdeling, som har fokus på den internationale spredning af dopingstoffer.

Den russiske mafia bag distribution

Alessandro Donati har prøvet at kortlægge den internationale trafik. Blandt andet ud fra de enkelte landes egne rapporter om organiseret kriminalitet.

 

Ifølge Donati synes den russiske mafia at stå bag en stor del af den internationale trafik. Men også lande som Grækenland og Kina er i stigende grad leverandører til det sorte marked.

 

Desuden peger han på Thailand, Indien, Australien, Spanien, Mexico og USA som lande, der spiller en væsentlig rolle som leverandør- eller transitlande.

-bang

 

Læs mere om Play the Game på konferencens hjemmeside.

 

24 journaliststuderende fra Danmarks Journalisthøjskole dækker konferencen tæt på deres egen hjemmeside.

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk