Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
25.11.2005

Blæst om Anti Doping Danmark


Tre forskere anført af den tidligere formand for Anti Doping Danmark vil oprette et nyt center for dopingforskning. Samtidig kritiseres ledelsen i Anti Doping Danmark.

Der er uro i det danske antidopingmiljø, hvor institutionen Anti Doping Danmark nu angribes fra flere sider.

 

Tre kendte dopingforskere har foreslået, at der oprettes et nyt center for dopingforskning på Syddansk Universitet i Odense, som skal være helt uafhængigt af idrætslige interesser.

 

Bag forslaget står idrætsforskeren Verner Møller, den tidligere formand for Anti Doping Danmark, Bengt Saltin, og Rasmus Damsgaard, som også har været tilknyttet Anti Doping Danmark. Han kritiserer i Politiken Anti Doping Danmark skarpt.

 

”Det er en politisk styret organisation, som ikke følger med i den internationale forskning på området. Anti Doping Danmark mangler både ambitioner, visioner og professionalisme i sit arbejde,” siger han.

 

I en artikel i Ekstra Bladet kritiserer flere anonyme kilder i og omkring Anti Doping Danmark desuden sekretariatschefen, Finn Mikkelsen. Især kritiseres indsatsen på kommunikationsområdet.

 

Kritik af ledelse

Kritikken afvises af Anti Doping Danmarks formand, Michael Kjær, der i en pressemeddelelse fra den 23. november skriver, at den ’bygger på journalistiske fordrejninger af udsagn og giver anledning til misforståelser omkring kvaliteten af og tilliden til anti-doping arbejdet.’

 

Hvori fordrejningerne består, er ikke konkretiseret. Men Michael Kjær skriver blandt andet, at det er lykkedes ’Anti Doping Danmark at opbygge et samlet sekretariat i nye fysiske rammer med såvel oplysnings- som kontrolopgaver, og at få skabt en struktur hvor fag-kompetente arbejdsgrupper indenfor forskning, oplysning og kontrol er blevet etableret.’

 

Desuden afviser Finn Mikkelsen i Politiken, at Anti Doping Danmark kan udvide sit forskningsbudget på en million kroner om året med et samlet budget på knap 12 millioner kroner. Og forslaget om at lave et nyt, uafhængigt center for dopingforskning på Syddansk Universitet bliver af Michael Kjær benævnt som en underlig politisering.

 

I stedet ønsker Michael Kjær og Anti Doping Danmark ifølge Politiken at samle dopingforskningen i Skandinavien. Et forslag, som årligt vil indebære merudgifter på cirka otte-ti millioner kroner for Danmarks vedkommende. Projektet i Odense opererer med et budget på seks millioner kroner om året over fem år.

 

-bang

 

Læs Anti Doping Danmarks pressemeddelse på organisationens hjemmeside.

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk