Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
08.12.2005

Center skal forbedre skoleidræt


Dansk Skoleidræt og CVU Sønderjylland vil etablere et nyt center for at forbedre idrætsundervisningen. 10-20 pct. af børnene og op mod 25 pct. af teenagerne er så fysisk inaktive, at det udgør en helbredstrussel.

Alle taler om betydningen af fysisk aktivitet i børne- og ungdomsårene i et stillesiddende samfund, og nu forsøger Dansk Skoleidræt og CVU Sønderjylland i Haderslev med et ambitiøst udspil om et Skoleidrættens Udviklingscenter at gøre noget ved det.

 

De to parter arbejder hårdt på at skaffe finansiering og politisk opbakning til et center, der skal hjælpe skolerne med at forbedre idrætsundervisningen og de generelle satsninger på fysisk aktivitet i skolerne.

 

Planen er at skabe et center, som skal samle op på forskning og praktiske erfaringer og styrke formidlingen til lærere og skoler, så idrætsfaget både for en højere kvalitet og forbedret status i hverdagen. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut pegede i fjor på en lang række udfordringer for idrætsfaget, og det nye center skal være med til at tage fat på disse udfordringer. I første omgang arbejder initiativtagerne med lektor Børge Koch fra CVU Sønderjylland i spidsen på at skaffe finansiering til et tre-årigt projekt.

 

Konditionsproblemer blandt børn

Vigtigheden af at fremme den fysiske uddannelse i skolerne bekræftes af det særtryk om børns og unges fysiske aktivitet, fitness og sundhed, som Sundhedsstyrelsen udsendte i november 2005.

 

Forfatterne Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin har samlet klar dokumentation for, at børns fysiske aktivitetsniveau generelt falder op gennem opvæksten, og at den samlede fysiske aktivitet (idræt + hverdagsaktiviteter) for børn i dag er mindre end for 15-40 år siden. Der er evidens for, at børns fitness niveau er af betydning for deres fremtidige sundhed.

 

Samtidig sker en stor polarisering mellem fysisk aktive og fysisk inaktive. Især er mange piger fysisk inaktive. Rapporten skønner, at 10-20 pct. af de 10-12-årige samt op til 25 pct. af teenagerne har et så lavt fysisk aktivitetsniveau, at det påvirker deres fysiske udvikling og risikofaktormønster for udvikling af kroniske sygdomme i negativ retning.

HeB

 

 

 

Læs Danmarks Evalueringsinstituts rapport om idrætsfaget i folkeskolen her

 

Besøg CVU Sønderjyllands hjemmeside her

 

Besøg Dansk Skoleidræts hjemmeside her

 

Læs særtrykket Børn og Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed

 

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk