Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
21.12.2005

Kun tre lande har tiltrådt konvention


UNESCOs nye konvention mod doping når næppe at træde i kraft inden vinter-OL. I så fald skal 27 lande ratificere den inden nytår.

Foto: João Estêvão A. de Freitas

Med Danmarks ratificering i sidste uge har tre lande nu tiltrådt UNESCOs konvention mod doping i idræt. Ud over Danmark er det Sverige og Canada, som med konventionen bl.a. forpligter sig til at følge WADA’s antidopingkodeks.

 

Men siden Danmarks underskrift er der ikke kommet nye lande til, og det er derfor usandsynligt, at konventionen når at træde i kraft før vinter-OL i Torino til februar. Det forudsætter, at i alt 30 lande ratificerer konventionen inden nytår.

 

Formel ikrafttræden inden OL i Torino er ikke afgørende

De efterhånden 182 lande bag den såkaldte Københavner-deklaration fra 2003 satte vinter-OL i 2006 som et pejlemærke for arbejdet med den nye konvention.

 

Men den formelle ikrafttræden er ikke noget egentligt succeskriterium og har heller ikke nogen praktisk betydning, vurderer kontorchef Peter Schønning fra Kulturministeriet.

 

Han peger på, at det for regeringerne i WADA derimod er afgørende, at konventionen nu er vedtaget og ligger klar til ratificering, og at landene anerkender konventionen inden OL i Torino. Det vil sige, at de har indført nationale dopingregler, som lever op til konventionens krav, og samtidig har tilkendegivet over for UNESCO, at man ønsker at ratificere.

 

”Det er noget nær umuligt, at 30 lande kan nå at ratificere konventionen inden 31. december, når den er vedtaget i oktober, og UNESCO først havde alle papirerne klar i december. Men det er i sig selv verdensrekord, at man har fået vedtaget konventionen på bare to år,” siger Peter Schønning.

 

I Danmark kunne kulturminister Brian Mikkelsen nøjes med at orientere Folketingets kulturudvalg, da ratificeringen ikke kræver lovændringer og nyder meget bred politisk opbakning.

-bang

 

 

Se konventionen og følg ratificeringsprocessen på UNESCOs hjemmeside.

 

Læs Kulturministeriets pressemeddelelse om den danske ratificering.

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk