Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
02.01.2006

Splid blandt sportsjournalister


Konflikten mellem den såkaldt seriøse og mere underholdende sportsjournalistik er brudt ud i lys lue i Tyskland, hvor en række førende journalister har stiftet et uafhængigt netværk for kritiske og undersøgende sportsjournalister.

Debatten om sportsjournalistikkens manglende blik for mange af idrættens væsentlige brændpunkter til fordel for en underholdningsfokuseret og ensidig fokusering på de rent sportslige aspekter af eliteidrætten er ikke kun aktuel i Danmark, men i endnu højere grad i nabolandet Tyskland, som om få måneder er vært for VM-slutrunden i fodbold.

 

Den såkaldte ”2-0 og tilbage til studiet” journalistik, som tyskerne kalder ”1:0-Berichterstattung,” har fået en fraktion af Tysklands førende sportsjournalister til at forlade det tyske sportsjournalistikforbund, VDS, i protest mod den fremherskende sportsjournalistiks alt for tandløse og medløberagtige holdning i forhold til idrættens magthavere. VDS har som foreningen Danske Sportsjournalister en rolle som social forening og praktisk kontakt for de 3500 medlemmer i forbindelse med akkreditering til store sportsbegivenheder, men samtidig modarbejder VDS ifølge de aktionerende journalister nærmest forsøg på at udvikle sportsjournalistikken til mere end den klassiske reportage fra elitesport.

 

Udbrydergruppe

Udbrydergruppen med Berliner Zeitungs sportsredaktør Jens Weinreich som en af hovedinitiativtagerne har etableret et løst organiseret netværk for journalister med en mere kritisk tilgang til sportsjournalistikken og dens opgaver i forhold til det omgivende samfund. Jens Weinreich har blandt andet sammen med kollegaen Thomas Kistner fra Süddeutsche Zeitung afsløret en lang række graverende tilfælde af korruption og magtmisbrug i IOC, FIFA, og andre internationale og nationale idrætsorganisationer.

 

Det nye netværk skal sikre en bedre sportsjournalistik i Tyskland. Introduktionen nævner en række konkrete erfaringer fra de senere år, som har ført til initiativet: 

  • Aktuelle skandaler om Stasi-medløberi og korruption blandt tyske sportsjournalister og tv-folk
  • Stadig snævrere muligheder for emnevalg blandt reportere lige fra lokalaviser til landsdækkende dagblade
  • Den tiltagende afgrund i arbejdsforhold og arbejdsmetoder mellem sportsjournalister fra tv og skrevne medier på grund af økonomi og dyre tv-rettigheder, som i praksis gør mange medier og dermed journalister til en del af showet. 
  • Det såkaldte ”VM-vanvid,” i Tyskland, hvor pressen generelt løber med på et ofte lidt for lyserødt billede af VM-slutrunden i fodbold i Tyskland i 2006 og dens økonomiske konsekvenser
  • Tysklands dyre, skandaleprægede og fejlslagne OL-ansøgninger i 2000 (Berlin) og 2012 (Leipzig), hvor skatteyderne måtte betale for udsigtsløse OL-kampagner

Dansk sportspresse under lup

Herhjemme har også Idan i samarbejde med Play the game og Mandag Morgen for nylig kritiseret dagspressen for at dyrke en for snæver sportsdækning, der levner for lidt plads til breddeidræt, sundhed, idrætspolitik, økonomi og andre emner, der ligger uden for reportagen og kommentarerne om begivenhederne på eliteplan i få dominerende idrætsgrene. Idan vil i løbet af 2006 offentliggøre flere resultater fra Mandag Morgens gennemgang af 14 udgaver af fem danske dagblade, BT, Fyens Stiftstidende, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende.

 

Mandag Morgen har allerede bragt de første generelle tendenser af undersøgelsen, som blev udført i ti forskellige lande i 2005.

HeB

 

Fokus på sportsjournalistikken:

 

Læs om det nye tyske netværk for sportsjournalister her.

 

Se det tyske sportsjournalistforbunds hjemmeside her.

 

Besøg foreningen Danske Sportsjournalisters hjemmeside her.

 

Læs Mandag Morgens undersøgelse fra 2005 af sportsjournalistikken i ti lande her.

 

Læs DIF kommunikationschef Morten Mølholm Hansens oplæg om den danske sportspresse fra Idan-konferencen "Dansk idræt i en anden liga" i november 2005 her.

 

Besøg den danske organisation, Play the Games, hjemmeside om sport, medier og samfund her.

 

 

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk