Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
19.01.2006

Dansk medaljehøst stagnerer


2005 gav dansk idræt den ringeste medaljehøst i olympiske discipliner siden OL i 1992. Det viser en omregning af danske VM-resultater i 2005.



Maze tog VM-bronze. (Sportsfoto)

Selv om dansk idræt ifølge Team Danmarks optælling havde et godt medaljeår i 2005 med 93 EM- og VM-medaljer og dermed en klar fremgang i forhold til det senest sammenlignelige år i 2001, var der stagnation at spore i dansk eliteidræt i de tunge OL-discipliner.

 

Det viser en beregning foretaget af Idans bestyrelsesmedlem, professor Klaus Nielsen fra Roskilde Universitetscenter.

 

Ved at 'konvertere' listerne over VM-resultater i de olympiske discipliner i 2005 til OL-medaljer, når Klaus Nielsen frem til, at Danmark i 2005 blot vandt to sølvmedaljer (Marc O. Madsen i brydning og letvægtsdobbeltsculleren i roning) og to bronzemedaljer (Michael Maze i bordtennis og Peter Gade i badminton).

 

De to sidste havde endog risikeret at stå uden medalje ved et OL, hvor man i modsætning til ved VM spiller om bronzen, mens der ved VM uddeles to sæt bronzemedaljer til de tabende semifinalister. Ved OL i Athen fik Danmark to guld og seks bronzemedaljer.

 

Små marginaler

Da de små marginaler afgør medaljer, har Klaus Nielsen bredt beregningen ud til top 8-placeringer.

 

Her ser det bedre ud med i alt 24 top 8-placeringer i 2005 mod 23 i OL-året 2004. Giver man points for placeringer 8 point for guld, 7 for sølv osv. fik dansk idræt 95,5 point i 2005 mod 99 i 2004. Det bedste danske år i den beregning er 1996, hvor dansk idræt fik 108 point.

 

Går mere tilbage for nabolande

Team Danmark har netop indgået en resultatkontrakt med Kulturministeriet, hvor medaljer vægter højt, men med de aktuelle tendenser i eliteidrætten kan det synes en anelse risikabelt at satse for hårdt på medaljehøsten frem for en generelt velfungerende elitekultur.

 

Trods dansk eliteidræts vanskeligheder i den hårde konkurrence, går det nemlig endnu mere tilbage for sammenlignelige nabolande som Sverige, Finland og Tyskland.

 

Norge er en undtagelse på grund af landets styrke i vinteridræt, mens det blandt mindre europæiske lande først og fremmest er Holland og Ungarn, der imponerer med stor succes i eliteidræt. Ifølge Klaus Nielsen vil det være mest oplagt for dansk eliteidræt at søge inspiration i et land som Holland.

HeB

 

Læs hele Klaus Nielsens opgørelse over medaljeåret 2005.

Se appendiks over beregningsmetoden.

Se medaljefordelingen i OL-disciplinerne i 2005.

Se medaljetagerne ved VM i OL-disciplinerne i 2005.

 

Danmarks placering i medaljetabellen 1988-2005. Tabel.

Top 8-placinger ved OL 1988-2004 omregnet til placeringspoint. Tabel.

 

Læs Team Danmarks pressemeddelelse om sportsåret 2005.

Læs Team Danmarks resultatkontrakt med Kulturministeriet.

 

Læs artiklen om medaljeåret 2005 i DIF's månedsblad, Idrætsliv.

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk