Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
26.04.2006

Nye analyser af dansk idræt


To nye notater udgivet af CISC og Idrættens Analyseinstitut beskriver og analyserer dansk idrætspolitik og foreningsidrættens udvikling.

Foreningsidrættens aktuelle udvikling og dansk idrætspolitiks historie er emnet for to nye udgivelser, der er lavet i et samarbejde mellem Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut.

 

'Foreningsidrætten i Danmark - udvikling og udfordringer' samler resultaterne fra fem spørgeskemaundersøgelser gennemført mellem 1985 og 2004 og beskriver derigennem foreningslivets udvikling over de seneste 20 år. Det fører frem til en analyse af forskellige typer foreninger og de udfordringer, som foreningslivet står over for.

 

Notatet er skrevet af lektor Bjarne Ibsen, der er leder af CISC. Han peger bl.a. på, at nye idrætsvaner, kommunale forandringer og markedets fremmarch er tre vigtige udfordringer, selv om de fleste foreninger ikke føler, at de kæmper med store problemer i det daglige.

 

Idrætspolitik under forandring

Den anden udgivelse, 'Dansk Idrætspolitik - mellem frivillighed og statslig styring', tegner et sjældent samlet billede af idrætspolitikkens udvikling siden Grundlovens indførelse i 1849 og op til vore dage. Hovedvægten er lagt på de seneste 35 år og de formelle relationer mellem det politiske system og den frivillige idræt.

 

Notatet er skrevet af Bjarne Ibsen og Henning Eichberg, begge ansat ved CISC. De konkluderer bl.a., at idrætten traditionelt set har været underlagt relativ begrænset statslig styring i Danmark sammenlignet med flere andre lande, men at der i de senere år har været centraliseringstendenser.

 

De to udgivelser indgår som led i et større forskningsprojekt i kommunal idrætspolitik, som CISC laver i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut.

-bang

 

Hent de to rapporter i Idans vidensbank. Klik her.

 

De to notater kan også bestilles i trykt format. Prisen er 50 kroner pr. stk. plus forsendelse. Send en mail med oplysninger om leverings- og faktureringsadresse til nyhedsbrev.

/td>

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk