Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
30.04.2006

Idrætsjurister får ny formand


Advokat Lars Halgreen er valgt som formand for Foreningen Idrætsjura, der gerne vil spille en større rolle i forbindelse med konfliktløsning i idrætten.



Foto: Sportsfoto

En af Danmarks førende eksperter i sportsret, advokat og partner i Johan Schlüter Advokatfirma, Lars Halgreen, overtog søndag posten som formand for Foreningen Idrætsjura, da en af foreningens initiativtagere, Jens Bertel Rasmussen, efter eget ønske forlod posten på foreningens generalforsamling i København.

 

Foreningen Idrætsjura er et fagligt netværk mellem advokater med idrætsjura som arbejdsområde og jurister fra specialforbund samt jurastuderende og andre interesserede.

 

Juridiske problemstillinger eksempelvis i forholdet mellem det offentlige og eliteidrætten eller i forbindelse med idrættens kommercialisering spiller en stadig større rolle i idrætspolitikken, og såvel privatpersoner som firmaer og organisationer kan melde sig ind i foreningen.

 

Foreningen Idrætsjura holder medlemsmøder og afholdt i 2005 blandt andet et arrangement om beskatning af sportsfolk efter forskerordningen samt et seminar om konfliktløsning i sporten ved hjælp af mediation.

 

Samtidig stiller foreningen et panel af juridiske eksperter til rådighed for eksempelvis specialforbund, som ønsker at afklare tvister ved hjælp af voldgifter. Jens Bertel Rasmussen udtrykte i sin sidste formandsberetning ønske om, at idrætten måtte blive mere opmærksom på denne mulighed i forbindelse med konflikter. Faktisk har foreningen en liste med 16 jurister, som har givet tilsagn om at kunne træde til med kort varsel ved akutte behov for voldgiftsafgørelser i idrættens verden.

 

Årbog med fokus på seksuelle overgreb på vej

Idrættens Analyseinstitut har meldt sig ind i Foreningen Idrætsjura. I løbet af maj vil Idan i samarbejde med Foreningen Idrætsjura gøre tidligere udgaver af årbogen Idrætsjuristen tilgængelig i vidensbanken på idan.dk.

 

Samtidig har Foreningen Idrætsjura en ny årbog på trapperne. Denne gang med fokus på børneattester og de juridiske aspekter af kampen mod seksuelle overgreb på børn og unge i idrætten.

HeB

Læs mere på foreningens hjemmeside

 

 

     Læs baggrund om Foreningen Idrætsjuras nye formand, Lars Halgreen

 

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk