Dansk håndbold behøver reformer

Foto: Polfoto/Lars Poulsen

Dansk håndboldøkonomi har gennemgået en kraftig vækst og professionalisering siden begyndelsen af halvfemserne, som kun matches af fodbolden herhjemme.

Alligevel er der behov for at diskutere, hvordan håndbolden i de bedste rækker kan få en positiv udvikling i de kommende år.

Det konkluderer Idans store undersøgelse ’Håndboldøkonomi.dk – fra forsamlingshus til forretning’, der er den hidtil mest detaljerede analyse af elitehåndboldens udvikling i årene fra 1993 og frem til i dag.

Håndboldøkonomiens udfordringer

Analyserne peger bl.a. på, at den primære trussel er ændringer i det fremtidige mediebillede, fordi klubberne helt overvejende lever af sponsorater, som er afhængige af den kraftigt stigende tv-eksponering.

Dertil kommer, at de økonomisk bedst stillede klubber er blevet så sportsligt stærke, at de truer den sportslige balance og dermed den spænding, som nærer publikums- og medieinteressen.

Polariseringen kommer også til udtryk i spillerlønningerne, der medvirker til at gøre klubberne økonomisk mere sårbare. Desuden kan man frygte, at spillerne i fremtiden vil stå dårligere rustet i forhold til job og uddannelse.

Endelig har mange klubber stadig svært ved at få økonomien til at hænge sammen, ligesom der er tegn på overinvesteringer.

Reelle faresignaler kræver handling

Ifølge Rasmus K. Storm, der sammen med Ulrik Almlund står bag undersøgelsen, bør både klubber og Dansk Håndbold Forbund, tage faresignalerne alvorligt.

”Generelt har dansk håndbold været inde i en meget positiv udvikling, og vi mener ikke, at håndboldøkonomien kan betegnes som en boble, der er tæt på at briste. Men sportens udfordringer er reelle, og håndboldens parter bør derfor allerede nu diskutere, hvordan man kan sikre sig bedre til fremtiden.”

Idrættens Analyseinstitut opstiller i rapporten fire konkrete anbefalinger:

• Håndboldens parter bør målrettet arbejde på at udvikle et bredere indtægtsgrundlag og en mediestrategi, der rækker ud over 2011, hvor den nuværende tv-aftale udløber.
• Håndboldens parter bør indføre reguleringer, der sikrer en bedre sportslig og økonomisk balance mellem klubberne.
• Godkendelser af og kontrol med professionelle klubber og spillerkontrakter bør flyttes fra DHF til et uafhængigt organ med relevante kompetencer.
• Håndboldens parter bør i højere grad forebygge, at sportens professionalisering ikke besværliggør spillerne overgang til en civil karriere.

Undersøgelse kan kvalificere debat

Rapporten blev præsenteret på et pressemøde, hvor også Dansk Håndbold Forbunds direktør, Hans-Christian Jacobsen, og Arne Josefsen, direktør i Divisionsforeningen Håndbold, havde mulighed for at kommentere resultaterne og anbefalingerne.

Begge afviste, at der er brug for en form for uafhængig 'politimyndighed', som kan kontrollere klubberne. De mente i stedet, at dansk håndbold med sine planlagte strukturændringer bedre vil kunne udvikle den professionelle håndbold og undgå nogle af de konflikter, der har været.

Men Hans-Christian Jacobsen fremhævede samtidig, at undersøgelsen giver mulighed for at få et overblik over udviklingen i dansk håndbold og kvalificere debatten i en tid, hvor der har bredt sig en erkendelse af, at der er behov for 'nye boller på suppen' i dansk håndbold.

Det gælder bl.a. i forhold til den sportslige balance i ligaerne, selv om debatten er vanskelig, fordi klubberne ofte har modsatrettede interesser, alt efter om de f.eks. spiller mange internationale kampe.

"Men rapporten har nogle gode bud, som vi gerne vil se på," sagde Hans-Christian Jacobsen, der også fremhævede det som et problem, at følelser og sportslige ambitioner ind imellem tager overhånd i klubbernes økonomiske styring til skade for hele håndbolden, ligesom han hilste rapportens forslag om at sætte endnu mere fokus på spillernes job og uddannelse efter håndboldkarriereren velkommen.

Søren Bang

Rapportens to bind og bilag er samlet på denne side.