27.06.2006
Tv-krig om OL-tidsskema
IOC overvejer at afvikle de vigtigste finaler i atletik, svømning og basketball om morgenen ved OL i Beijing for at tilpasse sig det amerikanske tv-selskab, NBC.
Alverdens tv-stationer er i krig bag kulisserne på grund af et af de hidtil mest synlige eksempler på mediernes stigende kontrol med store internationale sportsbegivenheder.
Det er kommet frem, at den internationale olympiske komité, IOC, seriøst overvejer et ønske fra det amerikanske tv-selskab NBC om at afvikle de mest attraktive finaler ved OL i Beijing i 2008 om morgenen lokal tid, så NBC kan sende finalerne i den bedste sendetid hjemme i USA.
Det amerikanske ønske har ikke overraskende fået tv-selskaber i Østen og Europa til at fare i harnisk og beskylde IOC for at sætte de amerikanske ønsker over atleternes og andre tv-partneres velbefindende.
Således har formand for det australske Seven Networks, Kerry Stokes, ifølge Tv Sports Markets beskyldt IOC’s bestyrelse for at gå imod den åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen, som ellers har været valgsproget for IOC-præsident Jacques Rogge, fordi overvejelserne om omfattende ændringer af tidsskemaet i 2008 er sket uden konsultation med andre tv-partnere.
Ifølge Stokes vil ændringen give lavere samlede seertal til OL, fordi mange seere i Europa og Østen vil falde fra, mens der til gengæld kan være gode kommercielle grunde for IOC til at please NBC.
NBC har problemer
NBC havde store problemer med programsætningen af OL i Sydney i 2000. Dengang sendte NBC rent faktisk finalerne fra Australien forskudt i prime time, som om der var tale om direkte transmissioner. Men med internettets stigende indflydelse på nyhedsstrømmen, bliver det umuligt at ’afsondre’ USA fra resten af verdenen i 2008. Uden eksklusiv nyhedsværdi i den bedste sendetid, bliver det vanskeligt for NBC at sælge de annoncer, som skal få investeringen på 894 mio. dollars i rettighederne til Beijing-legene til at hænge sammen.
Det paradoksale ved det amerikanske ønske er, at i modsætning til 1980’erne og 1990’erne, da USA stort set var alene om at betale nævneværdige priser for de olympiske tv-rettigheder, har den stigende konkurrence øget betydningen af andre tv-markeder. Således betaler NBC ’kun’ det dobbelte af IOC’s europæiske partner, EBU, for tv-rettigheder til Beijing, hvor forholdet ved legene i Seoul tilbage i 1988 var 1:10 mellem USA og Europa.
Sandsynligheden er, at IOC finder et kompromis med tv-stationerne inden offentliggørelsen af det endelige tidsskema for Beijing senere i år, men under alle omstændigheder viser skærmydslen, hvordan den teknologiske udvikling skaber nye dagsordener og nye problemstillinger for udbydere og købere af attraktive sportsrettigheder.
HeB |