Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
28.06.2006

Velgørenhed og topfodbold


Den norske rigmand Kjell Inge Røkke sætter 25 mio. norske kr. i spil til lokale foreninger og organisationer, som sælger sæsonkort til hjerteklubben Molde FK's kampe i den norske fodboldliga.



Den norske topfodboldklub, Molde FK, har det held at have mangemillionæren Kjell Inge Røkke som trofast tilhænger og lokalpatriot.

 

Røkke har gennem tiderne postet mange penge i klubben og blandt andet betalt for opførelsen af klubbens spektakulære stadion med udsigt til fjord og fjeld, men nu udvider Røkke sin støtte til hjerteklubben til at omfatte hele lokalområdets net af frivillige foreninger og organisationer ved hjælp af et usædvanligt sponsorat, som både kommer Molde FK og det lokale foreningsliv til gode og smelter partnerne sammen i et økonomisk interessefællesskab.

 

Røkkes private selskab, TRG, har simpelthen afsat en pulje på 25 mio. norske kr. om året til udlodning blandt lokale foreninger, som sælger sæsonkort til Moldes hjemmekampe.

 

Princippet er simpelt og næppe umuligt at overføre til hjemlige sponsoraftaler. Hver gang en forening sælger et sæsonkort, giver Røkkes pulje et tilsvarende klub til den pågældende forening. En forening, som sælger op til loftet på 100 sæsonkort pr. forening, får altså et beløb på ca. 200.000 kr. til klubkassen.

 

For Røkke er projektet ifølge Romsdals Budstikke ikke kun godgørenhed, men også en måde at sikre lokal opbakning omkring Moldes fodboldflagskib.

 

”Jeg har enormt stor respekt for det frivillige arbejde, som gøres i klubber og foreninger. Ved at lade foreningerne søge om at formidle et vist antal sæsonkort til Moldes hjemmekampe og give foreningerne et tilsvarende beløb, bidrager vi både til det lokale foreningsliv og til at fylde stadion. I mine øjne vil et fyldt stadion repræsentere summen af det store, frivillige arbejde i regionen,” forklarer Kjell Inge Røkke, der gennem sit selskab Aker også er hovedaktionær i Molde FK.

HeB

 

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk