Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
26.07.2006

Mildere straffe i italiensk fodboldskandale


Det italienske fodboldforbunds sportsdomstol har sat et foreløbigt punktum for sagen mod Juventus, Milan, Lazio og Fiorentina. De fire klubber slipper med mildere sanktioner. Kun Juventus rykker ned i Serie B.



Foto: Luca Morè
Milan er alligevel i Champions League.

Det gik som en bl.a. sportsavisen La Gazetta dello Sport havde forudset: Juventus, Milan, Lazio og Fiorentina fik en klækkelig rabat af det italienske fodboldforbunds appelinstans, da den behandlede anklagerne om bl.a. forsøg på kampmanipulation og påvirkning af dommere i italiensk fodbolds bedste række.

 

Fiorentina og Lazio, som ved førsteinstansen blev tvangsnedrykket til Serie B, kan blive i Serie A, dog med et minus på henholdsvis 19 og 11 point, mens AC Milan begynder sæsonen med minus otte point. Den Berlusconi-ejede klub får også lov til at deltage i kvalifikationen til Champions League.

 

Kun Juventus skal spille den kommende sæson til den næstbedste række, ligesom klubben fratages de seneste to års mesterskaber. Pointhandicappet er dog sat ned fra 30 til 17 point.

 

To af sagens hovedpersoner, de tidligere Juventus-topledere Luciano Moggi og Antonio Giraudo, fik samtidig stadfæstet deres femårige karantæner fra fodbold.

 

Klubber utilfredse

Trods stafnedsættelsen kritiserer tre af de fire klubber afgørelsen i hårde vendinger. Både Juventus, Fiorentina og Lazio bebuder, at vil bringe sagen videre til de civile domstole.

 

”Vi har ikke gjort noget, og vi vil gå alle veje for at rense vores navn (...) Vi vandt en plads i Champions League på banen, og vi vil kæmpe videre, indtil de giver os den tilbage,” siger Fiorentinas ejer Diego Della Valle ifølge BBC.

 

Kun Milan, som slap mest nådigt, reagerer mere afventende. Her klubbens advokat, Leandro Cantamessa, især vægt på, at AC Milan alligevel deltager i årets Champions League.

 

Sagen, der er blandt de mest omfattende skandaler i italiensk fodbolds historie, har været hastebehandlet under det italienske fodboldforbund, fordi UEFA krævede navnene på de italienske deltagere i de europæiske klubturneringer senest den 25. juli. Den begrundede dom ventes først derfor senere på ugen.

-bang

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk