Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
08.12.2006

Fem elitekommuner på plads


Haderslev, Herning, Hillerød, Randers og Svendborg bliver de første nye Team Danmark elitekommuner efter kommunalreformen.



Team Danmarks bestyrelse har taget første skridt i lanceringen af den fremtidige støttestrategi, hvor kommunale eliteprojekter skal supplere Team Danmarks nationale elitearbejde. Team Danmark har udvalgt fem nye elitekommuner, som fremover i tæt samarbejde med Team Danmark skal støtte og udvikle kommunernes eliteidræt.

 

Udvælgelsen af Haderslev, Herning, Hillerød, Randers og Svendborg som elitekommuner beror blandt andet på kommunernes nuværende sportslige potentialer, deres evne til at sammenkoble uddannelse og idræt og endeligt deres politiske vilje til at fremme eliteidræt i de respektive kommuner.

 

I en pressemeddelelse fra Team Danmark udtaler direktør Michael Andersen, at elitekommunerne skal ”spille en afgørende rolle, når det drejer sig om at skabe de rigtige vækstbetingelser for vores talenter og fremtidige stjerner.”

 

Flere indsatsområder

Elitekommunerne vil på flere områder øge indsatsen inden for eliteidræt. I samarbejde med Team Danmark skal kommunerne blandt andet:

  • oprette kraftcentre i kommunerne 
  • udvikle eliteskoler
  • udvikle fleksible job-, bolig- og uddannelsesmuligheder for eliteidrætsudøvere
  • styrke og udvikle eliteidrætsklubber og træneruddannelser
  • formidle ekspertviden inden for eliteidræt

Ifølge Team Danmarks vision skal der i 2010 være 20-30 elitekommuner i Danmark. Ud over de netop godkendte elitekommuner er også København, Aalborg, Odense, Århus og Esbjerg elitekommuner.

 

Guide til kommuner

I forbindelse med den nye eliteidrætslov, som åbner for en mere direkte økonomisk støtte fra kommunerne til eliteidræt, har Team Danmark samtidig udarbejdet et notat, der skal guide kommunerne i arbejdet med at udvikle særlige indsatser for eliteidrætten.

 

Notatet er ikke kun en guide for de ovennævnte elitekommuner, men for samtlige kommuner, som vil støtte den lokale eliteidræt.

 

 

Hagemann

 

Læs Team Danmarks pressemeddelelse om elitekommuner. Klik her.

 

Læs indstilling om hver af de fem kommuner fra det netop afholdte bestyrelsesmøde i Team Danmark. Klik her.

 

Læs Team Danmarks notat om kommunernes støtte til eliteidræt. Klik her.

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk