Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
20.02.2007

Håndboldkvindernes overmagt på tv er truet


Idans analyser af håndbold på dansk tv i 2006 afslører, at herrerne har vundet kraftigt ind på damerne. Et skidt EM for damerne og et godt EM for herrerne smitter tydeligt af på seertallene.



Håndbolden på dansk tv har for andet år i træk oplevet et fald i eksponeringen og i seerforbruget. Og det er er især damelandsholdet, som har problemer med at fastholde seernes interesse, viser nye tal fra Idrættens Analyseinstitut og Sponsor & Sport Analyse.

 

Kvinderne har haft et solidt overtag på skærmen siden midten af 1990’erne, hvor hele Danmark levede med i sofaen ved adskillige slutrunder. Men med et resultatmæssigt ringe 2006 for damelandsholdet (nr. 11 ved EM) og et godt år for herrerne (bronze ved EM) nærmer mændene sig nu pludselig kvinderne, når det gælder seernes gunst.

 

Udviklingen illustreret grafisk

Både herrerne og damerne er faldet i eksponering i 2006. Damerne er eksponeret mere massivt end herrerne. Det samlede eksponeringsbillede illustreres her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den blå og røde kurve i grafen opfører sig imidlertid markant anderledes, hvis vi ser på seernes forbrug:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi ser en meget betydelig nedgang i seernes forbrug af damehåndbold fra 55 mio. seertimer i 2005 til 39 mio. sidste år. Herrerne er samtidig steget fra 24 mio. til 28 mio. seertimer.

 

Landsholdets succes er vigtig

Med 8,5 mio. seertimer i 2006 har damelandsholdet nået et absolut bundniveau – det laveste niveau siden 1992! Ingen kampe ved EM i december nåede over 1 mio. seere, hvilket er en helt ny situation for kvinderne. Omvendt var fire af kampene ved herrernes EM de mest sete sportstransmissioner på dansk tv sidste år med mellem 1,1 mio. og 1,3 mio. seere.

 

 

Eksponering (timer)

Seertid (seertimer)

 

Damelandsholdet

Herrelandsholdet

Damelandsholdet

Herrelandsholdet

2004

33,0

28,2

17,8 mio.

14,1 mio.

2005

21,2

13,6

15,9 mio.

6,4 mio.

2006

15,2

17,7

8,5 mio.

13,6 mio.

 Eksponering af og seertid til håndboldtransmissioner med det danske landshold på de syv største sportstransmitterende kanaler i Danmark

 

 

Med mændenes succes ved det netop overståede VM, hvor semifinalen mod Polen blev overværet af ca. 1,7 mio. seere i snit, bliver det helt afgørende for tv-håndbolden, om kvinderne kvalificerer sig til VM.

 

Mens den opadgående kurve for mændene i høj grad kan forklares med landsholdets succes, kan den negative kurve for kvindehåndbolden dog ikke udelukkende forklares med 11.-pladsen ved EM. Isoleret set er ellers massivt eksponerede Slagelse således faldet markant i seerforbrug med 11,1 mio. seertimer i 2006 mod 16,8 mio. seertimer året før.

 

Så Anja Andersen og kvindelandsholdet må op i gear i 2007, hvis ikke Wilbek og co. skal overhale kvinderne i kampen om håndboldseernes gunst.

Martin Hedal

 

 

Ved brug af tallene skal Idrættens Analyseinstitut/Sponsor & Sport Analyse angives som kilde.

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk