Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
18.04.2007

EM i fodbold skal til Østeuropa


Bestyrelsen i det europæiske fodboldforbund valgte overraskende Polen/Ukraine som vært for EM-slutrunden i fodbold i 2012.

Det projekterede stadionkompleks i Warszawa.

Med valget af Polen/Ukraine som fælles værtslande for EM-slutrunden i fodbold i 2012 får fortalerne for store idrætsbegivenheders samfundsmæssige potentiale en god case, for de to værtslande får brug for at løfte en række store opgaver undervejs mod værtskabet.

 

Polen/Ukraine stillede med en imponerende delegation af statsledere og sportsstjerner i Cardiff, hvor otte ud af de 12 stemmeberettigede medlemmer af UEFA’s bestyrelse allerede i første valgrunde afgjorde sagen. Favoritterne fra Italien fik fire stemmer, mens Ungarn/Kroatien ikke fik en eneste stemme.

 

Det var Østeuropas tur

Bag det overraskende valg ligger muligvis en konsekvens af Italiens store problemer med hooliganisme og match fixing, men også polsk ligafodbold har haft enorme korruptionsproblemer, lige som hverken Polen eller Ukraine ligefrem er kendetegnet af stor politisk stabilitet.

 

Udslagsgivende blev derfor snarere en formentlig berettiget følelse i mange af UEFA’s medlemslande af, at turen til at bade sig i lidt af fodboldverdenens glans nu måtte være kommet til Østeuropa, der i stigende grad føler sig marginaliseret til daglig, hvor de store penge og opmærksomheden fra Champions League primært går til vesteuropæisk fodbold.

 

De to store værtslande har lande begge fremlagt realistiske planer for modernisering og udbygning af stadioninfrastrukturen i de formentlig fire ukrainske og fire-seks polske byer, som kommer til at indgå i afviklingen af de i alt 31 kampe under slutrunden. Flere af byggerierne er allerede i gang. Samtidig har de to lande fremvist såvel politisk som befolkningsmæssig opbakning til deres kandidatur.

 

Store afstande og begrænsede erfaringer

Da UEFA i 2005 foretog den første evaluering af kandidatlandene blev Polen/Ukraine slået af såvel Italien som Ungarn/Kroatien, og det fremgår da også af det offentliggjorte evalueringsmateriale, at der er flere udfordringer forude for de to værtslande.

 

Afstandene mellem EM-byerne er enorme med gennemsnitlige afstande på 900 km mellem spillebyerne og mangelfulde trafikforbindelser. Samtidig er hotelkapaciteten i flere af EM-byerne yderst begrænset, lige som der mangler trænings- og indkvarteringsfaciliteter til de 16 deltagende lande. Også strukturelle forhold som ophavsrets- og skattelovgivning er ifølge UEFA’s evalueringsrapport vidt forskellig mellem de to lande.

 

Endelig er såvel Polens som Ukraines erfaringer som vært for store idrætsbegivenheder relativt beskeden, lige som klubfodbolden i de to lande bærer præg af krise og store sportslige forskelle. Den polske liga havde i 2004/2005 et gennemsnit på 5230 tilskuere til kampene, mens den ukrainske liga samlede 7199 tilskuere i snit.

 

Naturligvis ønsker begge lande at bruge EM-slutrunden til at løfte såvel den nationale fodbold som infrastrukturen generelt. Derfor bliver det spændende at følge, om Euro 2012 vitterligt har potentiale til at sætte skub i en positiv udvikling.

HeB

 

Læs UEFA’s evalueringsrapport (fase 1) fra 2005 og UEFA’s krav til kandidatlande (fase 2):
Evalueringsrapport Krav til kandidatlande 
Se Polen/Ukraines officielle Euro 2012 hjemmeside:
Hjemmeside
Læs Idans nyhedsartikel om de tre kandidater til Euro 2012:
Artikel
 

 

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk