Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
10.05.2007

OL 2012 mangler plan for bredden


Breddeidrætten i Storbritannien efterlyser en national handlingsplan for fysisk aktivitet i kølvandet på OL i London 2012.

Den britiske regering får hård kritik fra paraplyorganisationen, The Central Council of Physical Recreation (CCPR), for ikke at leve op til løfterne i Londons OL-ansøgning om at benytte OL-værtskabet som løftestang for at forbedre den generelle idrætsdeltagelse.

 

På trods af OL-værternes erklærede målsætning om at skabe en olympisk eftervirkning, har de endnu ikke leveret en sammenhængende plan på området. Tværtimod synes breddeidrætsområdet at risikere en nedprioritering på grund af anvendelsen af lottomidler til legenes gennemførelse samt de massive budgetforøgelser, som efterhånden har vist sig nødvendige i forhold til det britiske OL-kandidaturs oprindelige budget for legene.

 

Gentagne advarsler 

CCPR har gentagne gange advaret mod udviklingen og efterlyst handling, og i forbindelse med CCPR’s årsmøde løftede breddeidrætsorganisationens formand, Brigid Simmonds, atter stemmen.

 

”Alle er enige om, at legene har potentiale til at inspirere til en forøgelse af idrætsdeltagelsen, men vi må se kendsgerningerne i øjnene. Uden en koordineret indsats, vil der intet ske. Ingen olympiske lege har nogensinde pr. automatik ført til stigende idrætsdeltagelse. Det vil London-legene heller ikke gøre, medmindre man udarbejder en strategi for at få det til at ske. Vi efterlyser en national handlingsplan under legenes banner for at få befolkningen gjort mere idrætsaktiv. Se på fedme, sundhed og problemstillinger med kriminalitet og sociale problemer. Idræt er en skræddersyet løsning på nogle af disse problemer, og de olympiske lege er en skræddersyet platform til at få idrætten frem i lyset. Hvis vi ikke indser det, overser vi den bedste mulighed nogensinde for at gøre noget ved disse problemstillinger. Vi skal bruge OL-brandet til at stimulere befolkningens bevidsthed – vi taler ikke om at misbruge OL her, men om at stimulere det olympiske brand. OL skal handle om inklusion – ikke eksklusion – vi har behov for at få hele befolkningen til at føle, at de er en del af legene,” sagde Brigid Simmons.

 

CCPR repræsenterer 270 idræts- og friluftslivsorganisationer med tilsammen 150.000 medlemsforeninger.

HeB



Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk