Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
21.09.2007

Fodboldoptøjer kræver ny politik


En venlig og fleksibel politiindsats er mere effektiv end konfrontation. Det var et af budskaberne, da Center for Idræt i Århus var vært for et seminar om forebyggelse af fodboldoptøjer.

Massiv polititilstedeværelse og 'nul tolerance' er sjældent den bedste måde at forebygge fodboldoptøjer og hooliganisme. Tværtimod, kan det puste til ilden, viser ny forskning.

Bag budskabet står den engelske forsker Clifford Stott fra University of Liverpool, som har sammenlignet erfaringerne fra EM-slutrunder i fodbold. På et seminar afholdt af Center for Idræt i Århus tidligere på ugen præsenterede han en række af konklusionerne for bl.a. politifolk fra landets politikredse.

Afbalanceret indsats

Clifford Stotts studier viser, at så længe supportere føler, at politiets indsats er afbalanceret, dvs. stemmer overens med deres egen opfattelse af situationen, vil de se politiindsatsen som berettiget. Føler de derimod, at politiet er med til at optrappe begivenhederne, vil de hurtigt søge hen mod mere voldelige grupperinger og distancere sig fra politiet.

Netop det sidste undgik det portugisiske politi under EM i 2004, hvor det generelt lykkedes at bevare en fredelig og karnevalspræget stemning på og uden for stadions. Ud fra devisen 'venlig, men bestemt' formåede politifolk uden kampuniformer at bevæge sig rundt mellem supporterne og være i dialog med dem. Trods frygt for det modsatte forblev de engelske hooligans derfor isolerede, og det kom generelt til meget få anholdelser i værtsbyerne.

Anviser nye veje

Ifølge Jonas Havelund fra Center for Idræt anviser de udenlandske erfaringer nye, konstruktive veje i bekæmpelsen af fodboldoptøjer herhjemme som alternativ til forebyggende anholdelser og massiv polititilstedeværelse.

"Man taler om at føre en nul-tolerance-politik, hvor man ikke giver supporterne et ben til jorden. Men de bør have et ben til jorden. Viser man kun, hvor 'skabet skal stå', risikerer man at provokere ellers fredelige supportere," siger Jonas Havelund, der sammen med Kristian Rasmussen er ved at afslutte et litteraturstudium om forebyggelse af fodboldoptøjer for Justitsministeriet.

Ny lov om hooliganisme

Studiet falder sammen med, at Justitsministeriet har haft en ny 'Lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder' til høring. Lovforslaget kræver bl.a. autoriserede og uddannede kontrollører ved bestemte sportsbegivenheder, ligesom politiet får bemyndigelse til at stille krav til indretningen af stadions.

Mere kontroversielt er det, at politiet også skal have bemyndigelse til at uddele karantæner til supportere på op til to år alene på baggrund af en sigtelse for strafbar optræden ved en tidligere sportsbegivenhed og en mistanke om gentagelse.

En sådan sanktion uden dom er ifølge Jonas Havelund kritisabel, mens han hilser de andre initiativer velkomne.

Desuden peger han på behovet for større og mere systematisk viden om problemets omfang og karakter. Fx har man i England både egentlig forskning i problemet og en central statistik over fodboldoptøjer.

-bang



Se Clifford Stotts præsentation fra konferencen:
Præsentation
Justitsministeriets forslag til 'Lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder':
Lovforslag
Det engelske indenrigsministeriums hjemmeside med statistik på fodboldoptøjer:
Home Office
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk