Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
06.12.2007

Foreningsidræt skattefritages


Regeringen vil både skattefritage arbejdsgiverbetalte motionsordninger i fitnesscentre og idrætsforeninger efter kritik af forskelsbehandling.

Regeringen har besluttet også at lade idrætsforeninger være omfattet af sit løfte om at skattefritage arbejdsgiverbetalte motionsordninger.

I regeringsgrundlaget var alene arbejdsgiverbetalt motion i fitnesscentre nævnt direkte, hvilket medførte skarp kritik fra DIF og DGI.

"Virksomhederne skal selv bestemme, om de vil betale for, at de ansatte dyrker gymnastik, fodbold eller går til fitness. Det er utidig politisk indblanding og et udtryk for forskelsbehandling, hvis det udelukkende skal gælde for fitness," sagde de to organisationers formænd, Niels Nygaard fra DIF og Søren Møller fra DGI i en fælles udtalelse tirsdag.

Men med regeringens nye udmelding bliver kontingenter til idrætsforeninger også omfattet. I en pressemeddelelse begrunder skatteminister Kristian Jensen, sundhedsminister Jakob Axel Nielsen og kulturminister Brian Mikkelsen den nye udmelding:

”Vi lægger vægt på, at både offentlige og private arbejdsgivere skal kunne tilbyde medarbejdere gratis motion, uden at medarbejderne beskattes. Det kan være i fitnesscentre, men det kan også være gennem det almindelige idrætsliv i foreningerne. Denne regering har som erklæret målsætning at styrke folkesundheden og foreningslivet, fordi vi ved, at bedre sundhed både giver flere gode leveår og sparer samfundet for udgifter til behandling og pleje.”

Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) udsendte torsdag en pressemeddelelse, der roste regeringens forslag:

"Det er et brandgodt forslag, vi her får fra ministerielt hold. Dansk Firmaidrætsforbund har allerede fremsat forslag i Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg om at fjerne den tvivl, der har været vedrørende, hvorvidt arbejdsgiverne kan hjælpe deres ansatte med et sundere liv, uden at enten virksomheden eller medarbejderne risikerer at blive beskattet af indsatsen," siger DFIF-formand Peder Bisgaard.
 
Han fremhæver desuden, at virksomhederne selv skal bestemme, om de vil betale for, at de ansatte dyrker fodbold, går til gymnastik eller fitness.

"Vi tror på, at mange arbejdsgivere og medarbejdere vil tage imod dette attraktive tilbud, der kan være med til at højne folkesundheden i kraft af at medarbejderne bliver mere aktive."

Hvordan ordningen mere præcist skal udformes, er endnu ikke offentliggjort.

-bang/HeB



Læs regeringens pressemeddelelse på Kulturministeriets hjemmeside:

Pressemeddelelse
 

Læs de svenske regler for skattefri motion på Skatteverkets hjemmeside:
Skatteverket om "Motion och annan Friskvård"
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk