Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
17.12.2007

Fitness for børn i vækst


Ifølge brancheorganisationen IHRSA er antallet af amerikanske børn og unge under 15 år, der dyrker fitness, steget eksplosivt. Spørgsmålet er, hvornår trenden rammer Europa.

Fitness-sektorens tilbud målrettet børn og unge er i vækst. Specielt i USA har børnekoncepterne haft stor succes.

Ifølge den amerikansk-funderede brancheorganisation IHRSA er antallet af fitnessudøvende amerikanske børn og unge under 15 år steget eksplosivt. Især medlemstallet for børn i aldersgruppen 6-11 vokser og er på fem år steget til 1,8 millioner. Efter aldersgruppen +55, som stadig ligger med den højeste vækstrate, indtager de unge en klar andenplads.

Trend på vej til Europa

I Europa er fitnesscentre til børn stadig langt mindre udbredt end i USA. I Europa findes i alt omkring 180 centre. Størstedelen ligger i England, hvor hele 50 centre for tiden er under opførelse.

Den sydafrikanske idrætslærer Robin Wes åbnede det første fitness center for børn og unge allerede i 1976. Træningen sigtede mod at koble fysiske udfoldelser på børnenes uddannelse og derigennem at gøre motion til en integreret del af deres hverdagsliv. Den oprindelige tanke var, at træning havde positive effekter på børn fysiske og psykiske udvikling.


Denne tankegang blev hurtig populær, og Robin Wes har i dag ca. 250 franchisedrevne fitnesscentre for børn fordelt over 21 lande. Centrenes kurser tager udgangspunkt i børnenes alder og deres motoriske evner og er alle med stort fokus på legen. Målgruppen strækker sig fra nyfødte spædbørn op til teenagere.



Visionen for de forskellige børnevenlige fitnesskoncepter er grundlæggende den samme i USA og England. Som regel bliver de præsenteret som et nyt tiltag, der skal medvirke til at bekæmpe fedme og overvægt blandt børn og unge.

På europæisk plan målretter de amerikanske koncepter sig i stigende omfang mod andre europæiske markeder. ’Gymboree Play and Music’, som er et populært amerikansk fitnesskoncept målrettet børn og unge, udvider i disse år med centre i både Frankrig, Irland, England, Portugal og Spanien. Endnu et amerikansk koncept, ’The little gym’ nåede, åbnede i tyske Köln i oktober 2007.

Koncept møder modstand

Tyskland og resten af Europa vil sandsynligvis opleve mere til disse nye børnekoncepter, men spørgsmålet er, i hvilken grad der vil være mulige franchisetagere til stede. Desuden er det et stående spørgsmål, hvordan forbrugerne vil tage i mod de nye træningsformer for børn og unge, der flere steder har mødt modstand, således også i Danmark.

I Danmark skal fitnesskonceptet ’Shokk’, der i dag har otte centre, kæmpe for anerkendelse og dokumentation over for skeptiske forældre, der ikke uden videre lader deres børn dyrke styrketræning. Også i cirkelkonceptet ’Loop Fitness’, der indtil videre har tre centre, udbydes fitness for børn. Begge steder finder man specialdesignede maskiner i børnestørrelser til styrketræning og konditionstræning.

KLK og RS



Loop Fitness' hjemmeside:

Loop Fitness


Shokks hjemmeside:

Shokk 
Nyhedsbrev med artikel om trenden fra Deloitte Health and Fitness (pdf):

Nyhedsbrev


Motion-onlines information om fitnesstræning for børn:

Motion-online

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk