Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
27.03.2008

Bred opbakning til obligatorisk dopingmærkning


Alle partier i Folketinget bakker op om en ny lov, der gør det obligatorisk for kommercielle fitnesscentre at informere om, hvorvidt de i samarbejde med Anti Doping Danmark har dopingkontrol.

Fra den 1. juli bliver det et lovkrav, at alle kommercielle fitnesscentre ved indgangen og på deres hjemmesider skal mærke, om de har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark.

Ved Folketingets førstebehandling af kulturministerens lovforslag om informationspligt torsdag var der bred tilslutning til forslaget, som skal dæmme op for den motionsdoping, der især er et problem blandt unge mænd.

Ingen obligatorisk kontrol

Flere af partierne så dog mangler eller uafklarede punkter i lovforslaget.

På linje med DIF og DGI ønsker Socialdemokraterne, at alle kommercielle centre skal være underlagt den samme pligt til at lade sine medlemmer teste af Anti Doping Danmark, som gælder for idrætsforeninger, der er underlagt idrættens dopingkontrolsystem.

Under debatten afviste dog både kulturminister Brian Mikkelsen (K) og Per Clausen fra Enhedslisten fra den modsatte side af Folketingssalen en obligatarisk kontrol som for vidtgående – i det mindste på nuværende tidspunkt.

Registrering af centre

Pernille Frahm, SF,  mente, at loven må følges op af en systematisk registrering af de kommercielle centre, så det er muligt at kontrollere, at centrene rent faktisk følger loven. Et sådant registrering- og kontrolarbejde kan efter hendes mening vise sig at blive ganske omfattende og vil i så fald kræve, at der afsættes ressourcer til det.

Desuden efterlyste hun svar på, hvorfor fitnessfaciliteter i bl.a. hoteller er undtaget fra loven.

På det sidste spørgsmål svarede Brian Mikkelsen, at det kun vil være tilfældet, hvis der er tale om små motionsrum forbeholdt hotellets gæster. Er der tale om offentligt tilgængelige fitnesscentre, der blot er beliggende i hoteller, vil de som alle andre kommercielle centre være omfattet af loven.

-bang



Læs lovforslaget på Folketingets hjemmeside:
Lovforslag
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk