Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
12.05.2008

Dansk idræt vil lave web tv-kanal


I konsekvens af det polariserede mediebillede vil en række aktører i dansk idræt gå sammen om en fælles web tv-kanal med transmissioner og nyheder om dansk idræt.

De store danske idrætsorganisationer, DGI, DIF og Team Danmark, er sammen med Danske Spil og en række andre aktører i dansk idræt langt med planerne om at etablere en web tv-kanal, der skal sikre dansk idræt en direkte kanal til publikum i fremtiden.


Ifølge et notat, som Team Danmarks bestyrelse behandler den 15. maj, har interessenterne planer om at lancere kanalen i en tre-årig forsøgsperiode, hvor det årlige budget ventes at blive omkring 15 mio. kr. 
 

Samarbejde med Danske Spil

Danske Spil er ifølge notatet parat til at finansiere halvdelen af omkostningerne i et partnerskab med den nye kanal, mens de forskellige interessenter fra idrætten skal finansiere den anden halvdel af kanalen, der på længere sigt også kan skabe egenindtægter på grund af internettets fine muligheder for at interagere direkte med seerne til de forskellige sportsgrene.

Et aktuelt eksempel på potentialet er orienteringsstafetten 10Mila i Sverige, der for nylig omsatte for næsten 200.000 kr. ved at sælge adgang til web tv-dækning af begivenheden.


Idrættens Analyseinstitut har såvel i rapporten ’Sport på dansk tv’ fra 2006 som i forbindelse med et forsøg ved VM i floorball i Frederikshavn i 2007 anbefalet, at idrætten tog konsekvensen af et mediebillede, hvor de etablerede kanaler og dagblade i stigende grad satser på udenlandsk sport og herhjemme satser stort set alle ressourcer på fodbold, håndbold og ishockey.


Skævvridning

Fra 2009, når den nye tv-aftale for SAS Ligaen træder i kraft, vil danske tv-stationer således investere over 440 mio. kr. i rettigheder til dansk fodbold og håndbold, mens de samlede investeringer i rettigheder til øvrig dansk sport til sammenligning vil være på under 10 mio. kr. Denne skævvridning påvirker ikke kun antallet af transmissioner på de enkelte idrætsgrene, men også de journalistiske prioriteringer på redaktionerne


Uden den journalistiske bevågenhed og mulighederne for at nå et stort publikum gennem de etablerede medier må dansk idræt gå egne veje, dels for at pleje målgrupperne for de forskellige idrætsgrene, dels for at sikre et fortsat ’talerør’ for idrætten i mediebilledet.

Samtidig kan en web tv-kanal fungere som fødekæde til de etablerede medier. Det er akkurat disse formål, der angives som hovedmotivationen for at stifte den nye web tv-kanal.
 

I luften inden nytår

I foråret 2008 har DIF og Team Danmark i fællesskab kørt pilotprojektet ’OL Update’, der skønnes at have haft en tilfredsstillende opbakning fra seerne. De tekniske forudsætninger for at etablere en ny kanal, der giver de forskellige en platform for at komme af med deres stof, synes således allerede at være nået langt.

Notatet fra Team Danmark angiver da også, at den nye kanal, hvis den får grønt lys hos alle de forskellige interessenter, kan gå i luften allerede med udgangen af 2008.

HeB



Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk