Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
05.06.2008

IOC udvælger fire OL-kandidater


Chicago, Madrid, Tokyo og Rio de Janeiro kæmper om OL-værtskabet i 2016. Det endelig valg tager IOC på sin session i København til næste år.

Chicago har gode chancer for at blive OL-værtsby i 2016. Foto: Brian Tan.


Fire byer, Chicago, Madrid, Tokyo og Rio de Janeiro, gik igennem nåleøjet, da IOC på sit bestyrelsesmøde onsdag udvalgte kandidaterne til værtskabet for OL i 2016. Til gengæld blev mødet endestation for Doha i Qatar, Prag og Azerbadjans hovedstad, Baku.

IOC's første sortering skete på baggrund af en teknisk evaluering af de oprindeligt syv kandidatbyers ansøgninger. Evalueringen konkluderede, at Baku og Prag på en række punkter havde svært ved at leve op til IOC krav til bl.a. politisk opbakning, faciliteter, infrastruktur mv.

Til gengæld klarede Doha sig bedre i den tekniske bedømmelse end både Chicago og Rio de Janeiro, men blev alligevel valgt fra, fordi man af klimatiske årsager ville placere legene i oktober og ikke i juli-august som ønsket af IOC.

IOC's afvisning blev efterfølgende kritiseret af formanden for Dohas budkomite, Hassan Ali Bin Ali, i den engelske avis The Guardian.

"Det er en skam, at IOC har lukket døren for et bud fra Mellemøsten. Hvis legene kun skal afholdes i Europa, Asien og Amerika, kan jeg ikke se, hvorfor IOC ønsker os i den olympiske bevægelse. Dette var ikke en teknisk afgørelse."

Chicago og Rio de Janeiro står bedst

Politiske og økonomiske overvejelser kan i hvert fald komme til at spille en vigtig rolle ved den endelige udvælgelse.

Selv om Tokyo og Madrids bud teknisk set blev bedømt til at være de klart bedste, står Chicago og Rio de Janeiro i nævnte rækkefølge umiddelbart med de bedste kort på hånden inden afgørelsen næste år ifølge The Guardian.

Chicago kan bl.a. støtte sig til, at det amerikanske marked er den olympiske bevægelse vigtigste indtægtskilde, mens valget af Rio de Janeiro for første gang vil placere legene i Sydamerika.

De fire udvalgte byer skal nu inden den 12. februar 2009 forberede deres endelige bud. Herefter er det op til IOC's session at foretage den endelige udvælgelse, når IOC mødes i København i efteråret 2009.

-bang



IOC's pressemeddelelse med link til evalueringsrapporten:

Pressemeddelelse

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk