Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi

Introduktion til bogen ’Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi’, der er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut og udkom den 26. juni 2008 på forlaget Samfundslitteratur.

Store dele af den danske idræts- og sportssektor er under hastig kommercialisering og i stor økonomisk vækst. Men betyder det, at idræt dermed uden videre skal betragtes som en del af ’oplevelsesøkonomien’ eller skal man snarere forsøge at inddæmme markedsgørelsen af den danske idrætssektor?

Spørgsmålet om det hensigtsmæssige i at lade kommercielle normer sive ind i den frivillige sektors traditionelle danske højborg, idrætten, rejses i Idans bog ’Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi’ med undertitlen ’mellem forening og forretning’. Bogen, der er på over 450 sider, indgår i Copenhagen Business Schools store forskningsprojekt ’Kultur, Kompetence og Konkurrenceevne i den danske oplevelsesøkonomi’.

Bogen er redigeret og skrevet af Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt med bidrag fra en række andre forfattere fra Idrættens Analyseinstitut.

Nye tal om dansk sportsøkonomi

Bogen dokumenterer i tal og tekst den økonomiske vækst og det økonomiske potentiale, der kendetegner eksempelvis den professionelle sport, den kommercielle breddeidræt som golf og fitness samt nogle af følgeindustrierne som medier, sportsudstyr, sportsrelaterede produkter og idrætsfaciliteter.

Men samtidig advarer den også mod at tro, at det nødvendigvis vil være en samfundsmæssigt god investering at lade markedets rationaler få al for stor magt på idrætsområdet.

Dels er frivillighed og civilsamfundsmæssigt engagement fortsat en væsentlig forudsætning selv for nogle af de mest kommercialiserede dele af dansk idræt, dels vil en gennemgribende kommercialisering af idrætten i mange tilfælde være i direkte modstrid med andre vitale ’samfundsinteresser’ som social sammenhængskraft og folkesundhed.

Sportsøkonomisk analyse og debat

Fremfor alt udgør bogen det hidtil mest ambitiøse forsøg på at placere sportsøkonomisk analyse og debat som et område af væsentlig betydning for aktørerne på idræts- og sportsområdet og for den idrætsrelaterede forskning og undervisning i Danmark.

For overhovedet at kunne føre debatten om idrættens økonomiske potentialer og træffe de rette dispositioner i fremtiden er det nødvendigt at kortlægge, hvordan ’stat, marked og civilsamfund’ spiller tæt sammen i den danske idrætssektor, og hvordan idrætsområdets delsektorer fungerer strukturelt og økonomisk.

Efter Idans opfattelse bygger idræts- og sportssektoren på en kerne af henholdsvis professionel tilskuersport og deltagerbaserede aktiviteter i kommercielt eller selvorganiseret regi i tæt samspil med og understøttet af civilsamfundet (foreningerne og idrætsorganisationerne) og det offentlige.

Kortlægning af delsektorer

Uden om denne kerne udvikler en række industribaserede eller serviceorienterede virksomheder og organisationer sig. Hele dette samspil mellem de forskellige sektorer kortlægges og analyseres i bogens kapitler om de forskellige delsektorer:

• Offentlige instanser med organisering af idræt og sport som primært arbejdsområde, herunder spilleområdet (finansiering).
• Den frivillige sektor. Idrætsorganisationerne og foreningerne.
• Eventområdet
• Professionelle sportsvirksomheder.
• Kommercielle udbydere af deltagerbaseret købeidræt.
• Mediemiljøer med sport som primært arbejdsområde og sponsormarkedet.
• Sportsudstyrs- og sportsbeklædningsbranchen.
• Fremstilling af sportsrelaterede produkter og ydelser, sportsrelateret iværksætteri.
• Idræts- og sportsrelateret undervisnings- og forskningsvirksomhed.
• Byggeri og design af fysiske faciliteter til sport og idræt.

De enkelte delområder er overlappende og svære entydigt at afgrænse fra hinanden, men kategorierne tegner alligevel et meningsfuldt billede af sektoren og udgangspunkt for en afsluttende analyse af potentialer og barrierer for at udvikle dansk idræt og sport til en endnu større sektor i oplevelsesøkonomien i fremtiden.

Uanset om man betragter idræt og sport som en sektor, der er egnet til kommercialisering, eller om man væmmes ved tanken, vil de fleste efter læsning af bogen forhåbentlig være enige i, at der er mange ting, som kan gøres bedre i den danske idræts- og sportssektor.

RKS, HeB