27.06.2008
Ny bogserie om oplevelsesøkonomi
Otte nye rapporter sætter fokus på dansk oplevelsesøkonomi. Der er overraskende ligheder mellem sporten og andre sektorer inden for oplevelsesøkonomien.
Oplevelsesøkonomi bliver fremhævet som et af de områder, som Danmark skal leve af i fremtiden. Men hvad gemmer der sig egentligt bag det ofte opreklamerede begreb, og i hvor høj grad er oplevelsesøkonomien rent faktisk i stand til at fungere som en økonomisk dynamo?
Disse spørgsmål er blandt de gennemgående i det hidtil mest ambitiøse forsøg på at afdække dansk oplevelsesøkonomi og en række ’oplevelsesøkonomiske’ brancher.
Det sker i forskningsprojektet ’Kunst, kompetence og konkurrence i den danske oplevelsesøkonomi’, som forskningscentret ’imagine..’ ved Copenhagen Business School, CBS, står bag. CBS var også ramme om præsentationen af de første otte rapporter torsdag den 26. juni.
Blandt de undersøgte brancher har Idrættens Analyseinstitut skrevet om idræt og sport ud fra en bred sportsøkonomisk vinkel. Herudover omfatter de første rapporter analyser af den danske filmsektor, modebranche, eventsektor, computerspilsbranche og museerne.
Dertil kommer et introducerende bind, der giver overblik over dansk oplevelsesøkonomi, dens betydning og afgrænsning, samt et bind, der ser på, hvordan oplevelsesøkonomi bliver politisk understøttet i seks forskellige lande.
Et bredt fænomen
Oplevelsesøkonomi spænder både over salg af egentlige oplevelser som film og computerspil, til turisme og blandingsprodukter, der inddrager oplevelseselementer for derved at skabe værditilvækst. Et eksempel er mobiltelefoner, der kan mere end blot at telefonere.
De mange måder, som oplevelser indgår i produkterne på, gør det vanskeligt at afgrænse oplevelsesøkonomien, selv om forskningsprojektet primært har fokuseret på oplevelsesøkonomiens kommercielle markedsværdi for at undgå en udvanding af begrebet.
Ved præsentationen af de første rapporter understregede projektkoordinator Trine Bille da også, at det ikke er muligt at måle oplevelsesøkonomiens samlede omfang. Begrebets store bredde betyder også, at man er nødt til at analysere de enkelte brancher og deres særlige forhold.
Fælles træk på tværs af sektorer
Omvendt viste præsentationerne også, at der kan være overraskende lighedstræk mellem oplevelsesøkonomiske områder, der normalt ligger langt fra hinanden.
En af pointerne i Idans rapport om sport og idræt i oplevelsesøkonomien er, at man bør være varsom med at kommercialisere en sektor, hvor det frivillige arbejde spiller en central rolle, og som i øvrigt ofte bygger på ikke-kommercielle værdier. Omvendt er den kommercielle idræt med til at skabe flere nye tilbud og ændre det idrætslige landskab herhjemme.
Den problemstilling står idrætten ikke alene med. Også andre kulturområder bliver udfordret af en fremvoksende ’enterprising culture’, der øger forventningerne til, at kulturinstitutionerne i stigende grad skal optræde som aktører på et kommercielt oplevelsesmarked.
Et eksempel er museerne, der ikke længere kan koncentrere sig om deres traditionelle forsknings- og oplysningspligter, men bliver udfordret af forventninger om både at kunne levere store oplevelser og samtidig være ramme om lokal innovation, kreative alliancer med erhvervslivet og diverse events.
Ifølge kultursociologen Dorte Skot-Hansen, der står bag bogen om museerne, kan denne udvikling i værste fald undergrave museernes arbejde og legitimitet. Men rigtigt udnyttet rummer den også mulighed for at udvikle museerne og deres evne til at komme befolkningens interesser og behov i møde.
Præcis som inden for idrætten.
-bang
Læs mere om forskningsprojektet:
Hjemmeside
Læs mere om Idans bidrag til rapportserien:
Artikel
Bestilling:
Bogen kan bestilles for kr. 399,- eksl. forsendelse ved at sende en e-mail til Idrættens Analyseinstitut:
Send e-mail
Bogen kan også bestilles direkte via forlaget: Forlaget Samfundslitteratur
|