Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
24.09.2008

It i idrætten har et stort potentiale


Aarhus Universitet og flere kommercielle aktører samarbejder om et projekt, der skal indføre mere it-teknologi i dansk og international idræt.

Denne artikel er en del af projektet ’Idrættens Iværksættere - teknologi og iværksætteri i den danske sportssektor’, som sigter mod en beskrivelse af en sportsiværksættersektor, der gør brug af moderne teknologi til at udvikle nye sportsprodukter og –koncepter. Læs mere om projektet.


De danske universiteter spiller nogle gange en stor rolle i udviklingen af nye produkter, der kombinerer sport og teknologi. Det sker eksempelvis i projektet ’I-Sport’. Forretningsudviklingsvirksomheden Mercon, der også er stærkt involveret i projektet ’GoalRef’ (tidligere portrætteret i Idans artikler om ’Idrættens Iværksættere’) og ’Invisible Game’ (udviklingsprojekt med eksempelvis boldspil uden bold), er en af fire kommercielle partnere, der ligeledes er involveret.

Projektleder fra Mercon, Lone Husted, forklarer om ’I-Sport’:


”Formålet er at arbejde med de muligheder og udfordringer, der er i at udnytte it-teknologi i idrætten og sports- og motionsoplevelser. Det kan være hos potentielle motionister, aktive amatørudøvere, elitesportsfolk eller publikum til sportsbegivenheder.”


Kæmpe potentiale

I-Sport-projektet er et år gammelt og skal i juni 2009 munde ud i et konkret produkt i form af en prototype, som kan kommercialiseres. Projektets partnere udover Mercon er: Virklund Sport, Harrit og Sørensen, Zentropa Interaction, Arkitektskolen Aarhus, Active Institute samt Datalogisk Institut og Center for Idræt fra Aarhus Universitet. Lone Husted er glad for den brede kompetencemæssige sammensætning og ser frem til ikke mindst at bidrage med nytænkning til idrætten:


”Hvis der ikke var sådan nogle projekter her, så kom vi jo aldrig videre. Der er sket så meget med it, så man skal frem i banen, hvis man skal have det med i idrætten. Potentialet er megastort for it i idræt.”


It i idrætshallen

En af projektpartnerne, Virklund Sport, er varm fortaler for indførelse af mere it og nytænkning i skolernes idrætshaller. Det er et område, som Mercon også finder særdeles interessant, og her ligger et muligt output af I-Sport-projektet:


”Idrætshaller er jo ekstremt traditionelle i dag. Hvordan kan man få it ind i det og gøre det mere interessant for børn og unge at dyrke idræt og motion? Mercon ville gerne have, at udbyttet af ’I-Sport’ var, at der kom noget nyt til folkeskolen – et indlærings- og motionsfremmende modul med it. Der kan man tage fat fra nældens rod, når børnene starter i skolen. Man gør det sjovt og spændende, og de kan bruge det hele vejen op gennem skolesystemet,” siger Lone Husted.


Fokus er ikke kun på dansk idræt. ’I-Sport’ har et internationalt sigte, så samarbejdet mellem den danske universitetsverden og de danske virksomheder kan meget vel resultere i nytænkende it-produkter i eksempelvis tyske og svenske haller om et års tid, hvis prototypen viser sig kommercielt holdbar.



Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk