Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
23.10.2008

Social skævhed i fysisk aktivitet


Socialt udsatte børn er mindre fysiske aktive og deltager sjældnere i idrætstilbud i fritiden end øvrige børn, viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Foto: Brierley.


En dugfrisk undersøgelse, ’Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid’, viser, at markant færre 11-årige socialt udsatte børn deltager i de idrætsaktiviteter, de kunne tænke sig, sammenlignet med øvrige børn.


Skævheden skyldes ifølge rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed, at forældrene til de socialt udsatte børn ikke magter at støtte børnene, har ikke råd til at betale for idrætsaktiviteterne og ikke følger børnene til foreningerne.


Især socialt udsatte piger udgør en særlig risikogruppe, og når de endeligt deltager i en idrætsaktivitet, vil de helst dyrke den alene. Inaktiviteten har samtidig sat sine spor i pigernes BMI: Hvor helt op til hver femte socialt udsatte pige er overvægtig (BMI over 25), er samme tal kun hver tiende for øvrige piger.
 

Mere aktive i skoletiden

Omvendt viser undersøgelsen, at især socialt udsatte drenge er mere fysiske aktive i skoletiden end øvrige. Såvel socialt udsatte drenge som piger går hyppigere til skole i modsætning til øvrige børn, som bliver kørt af forældrene eller cykler.


Men selvom socialt udsatte børn i skoletiden får kompenseret for den manglende aktivitet i fritiden, lever hver fjerde socialt udsatte barn mod hver ottende øvrige barn ikke op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger om mindst en times fysisk aktivitet dagligt.
 

Optimering af tilbud

Rapporten peger på to konkrete løsningsforslag til at øge børnenes idrætsdeltagelse.


For det første at der skabes større muligheder for forskellige former for fysiske aktiviteter i skoleregi. For det andet at man bør imødekomme socialt udsatte børns, især pigernes, ønsker om andre aktiviteter end tilbud i idrætsforeningsregi, eksempelvis ved at implementere relevante fysiske aktiviteter i løbet af de op til fire timer om dagen en stor andel af yngre skolebørn bruger i fritidsordninger.


I alt indgår 291 socialt udsatte børn i undersøgelsen mod 296 øvrige børn. Socialt udsatte børn er defineret ud fra mindst to af følgende kriterier: Barnets mor har højst fuldført 10. klasse, barnets forældre er marginaliserede fra arbejdsmarkedet, og at barnets forældre ikke lever sammen.


Rapporten er baseret på den seneste dataindsamling i perioden januar til oktober 2007 under Socialforskningsinstituttets (SFI) børneforløbsundersøgelse, der løbende belyser børns opvækstvilkår.


Forfattere til rapporten er Susanne Andersen og Karin Helweg-Larsen.

IH



Hent rapporten hos Statens Institut for Folkesundhed:

Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid


Læs mere om Børneforløbsundersøgelsen hos SFI:

Børneforløbsundersøgelsen

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk