Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
12.12.2008

Fitness World overhaler fitness dk


Fitness World vil med åbningen af 12 nye centre inden for de næste tre måneder blive Danmarks største fitnesskæde målt på antal centre.

Fitness World slår i december 2008 dørene op for ni nye centre og har derudover planlagt åbning af yderligere tre centre i begyndelsen af det nye år. De nye centre omfatter både nyetablerede fitnesscentre og overtagelse af allerede eksisterende centre.

Den hurtigt ekspanderende fitnesskæde vil dermed indtage pladsen som Danmarks største kæde med i alt 39 fitnesscentre i begyndelsen af det nye år. I dag sidder fitness dk på denne position med i alt 38 centre fordelt over hele landet.

Administrerende direktør for Fitness World, Per Lyngbak Nielsen, ser stadig et stort vækstpotentiale på det danske fitnessmarked. Ifølge Per Lyngbak Nielsen har Fitness World ikke mærket noget til den økonomiske udvikling, han mener derimod, at udsigten til lavkonjunktur kan komme Fitness World til gode, da kæden i dag udbyder fitness til markedets laveste pris.

På Fitness Worlds hjemmeside kan man læse, at kæden i dag har 75.000 medlemmer. Dette tal er dog ifølge Per Lyngbak Nielsen steget markant. Han kan dog ikke på nuværende tidspunkt angive, hvor mange medlemmer Fitness World i dag tæller.

Fra storby til provins

Tidligere har Fitness World været kendetegnet ved primært at placere sig i større byer tæt på store uddannelsesinstitutioner, men med de kommende åbninger bevæger fitnesskonceptet sig ind i mindre byer rundt om i landet.

Dette vil på længere sig betyde, at Fitness World ikke i samme grad kan fylde deres centre op med nye kunder, der kommer ind fra gaden, da befolkningsunderlaget er mindre.

Fitness World vil ligesom andre fitnesscentre i mindre tæt befolkede områder være nødt til i højere grad at koncentrere sig om at fastholde de eksisterende kunder, hvilket tidligere i fitnesshistorien har vist sig at være en stor udfordring for strømlinede kædekoncepter.

ReSt, KLK



Læs mere på Fitness Worlds hjemmeside:hjemmeside

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk