09.01.2009
Fitness appellerer til inaktive
Fitness-sektoren har stort potentiale over for fysisk inaktive voksne. Hvert femte aktive medlem kommer fra fysisk inaktivitet.
Fitness-sektoren har stort potentiale for at gøre flere danskere fysisk aktive, viser nogle af de første resultater fra Idrættens Analyseinstituts medlemsundersøgelse blandt næsten 5.000 aktive voksne kunder i danske fitness-centre som led i projektet ‘Sundhed for millioner - fitness-sektorens sundhedspolitiske potentiale’.
Blandt kunderne fra 78 forskellige fitnesscentre, som deltog i undersøgelsen, angav 20 procent, at de havde været fysisk inaktive, før de meldte sig ind i centret. Andre 40 procent kom fra en selvvurderet tiltand som periodevis fysisk inaktiv, mens 41 procent betegnede sig selv som generelt fysisk aktive, før de blev medlem af fitness-centret (se figur, tallene er rundet op).
Fysisk aktivitetsniveau før indmeldelse
Fordeling af 4.925 besvarelser på spørgsmålet: Var du
fysisk aktiv eller inaktiv, før du meldte dig ind i dit fitnesscenter?
På grund af afrunding ender totalen på 101 procent.
Fitness er lettilgængelig
Bag det store antal tidligere fysisk inaktive i fitnesscentrenes medlemskreds gemmer sig en fortælling om de mange forskellige motionsaktiviteter, som udbydes i et almindeligt fitnesscenter.
Disse aktiviteter er lettilgængelige for idrætsuvante voksne. Styrke- og konditionstræning stiller få krav til spilforståelse, teknisk kunnen, boldføling eller konkurrencementalitet. I forhold til mange traditionelle idrætstilbud kræver fitness derfor ikke særlige fysiske eller motoriske forudsætninger, hvilket er en stor fordel for mange, når de i voksenlivet ønsker at blive idrætsaktive og gøre op med en fysisk inaktiv livsstil.
Fitnesscentrene formår således at aktivere en stor gruppe danskere, som sandsynligvis ikke ville være fysisk aktive, såfremt fitness-sektorens tilbud ikke supplerede de øvrige idrætsudbud.
Ifølge Idans seneste opgørelse var der ved dette årsskifte 424 kommercielle centre mod 380 ved årsskiftet i 2007-2008. Med den store nettotilvækst i antallet af kommercielle fitnesscentre anslår Idan, at medlemstallet i de kommercielle centre nu er steget til ca. 480.000 kunder, og man kan således skønne, at næsten 100.000 af fitnesscentrenes kunder kommer fra generel fysisk inaktivitet.
Man skal dog være opmærksom på, at tallene ikke siger noget om fitness-sektorens evne til at fastholde medlemmerne i fysisk aktivitet over en længere periode. Frafald er fitness-sektorens ømme punkt. Når træningsindsatsen efter nogle måneder ikke længere resulterer i samme fysiske fremskridt og målelige vægttab, falder mange af kondicyklen igen.
Aldersforskelle i aktivitetsniveau
Fordeling af 4.925 besvarelser på spørgsmålet: Var du fysisk aktiv eller inaktiv, før
du meldte dig ind i dit fitnesscenter? Tabellen viser klare aldersbetingede forskelle.
Aldersgrupper stikker ud
Især to aldersgrupper stikker ud fra det samlede resultat (se tabel). Svarene fra de helt unge fitnesskunder mellem 15 og 19 år vidner generelt om et flakkende og uregelmæssigt idrætsliv med flere inaktive perioder end de øvrige aldersgrupper. Hvor det generelt er 39 procent af fitnesskunderne, der kommer fra periodevis inaktivitet, er dette tal hos de 15-19-årige helt oppe på 50 procent.
Et andet interessant resultat er, at hele 30 procent af kunderne over 60 år angiver at komme fra fysisk inaktivtet, mens gennemsnittet for hele undersøgelsen er på 20 procent.
Selv om tallene dokumenterer et potentiale for at inddrage fitness-sektoren i forebyggelsesindsatserne, har fitness-sektoren i Danmark generelt ikke formået at opbygge et tillidsfuldt og formaliseret samarbejde med landets kommuner. Kun i begrænset omfang tænker kommunerne fitnessaktiviteter og -udbydere ind de lokale idræts- og sundhedspolitikker.
Idan afrapporterer hele undersøgelsen og lægger op til debat om den kommercielle fitness-sektors rolle i fremtidens idræts- og facilitetspolitik på konfernecen i Frederikshavn, den 24.-25. februar.
Kasper Lund Kirkegaard
Ovenstående artikel er fra Idans nyhedsbrev, nr. 21 januar 2009 : Nyhedsbrev
|