Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
28.01.2009

Livsfarlig fodbold


Et nyt website samler ofte hårrejsende historier om mafialignende tilstande i østeuropæisk fodbold.

Fodboldklubber, der dækker over organiseret kriminalitet, likvideringer af klubformænd, fiksede kampe og korruption i forbindelse med spillerhandler.

Det er blot et lille udvalg af de ulovligheder, man kan møde i fodboldklubber på Balkan og Ukraine ifølge en ny hjemmeside, Game of Control, der med støtte fra bl.a. FN-midler samler undersøgende journalistiske artikler om fodboldens skyggesider i Rumænien, Bosnien, Bulgarien, Serbien, Makedonien, Kroatien og Ukraine.

Ambitionen er at komme bag fodboldens polerede facade, der i en række af landene kan dække over en særdeles grim virkelighed.

Bl.a. anslår en af artiklerne, at 15 klubledere og klubejere blevet myrdet i bulgarsk fodbold, siden overgangen fra kommunisme til markedsøkonomi i 1989.


Uregulerede samfund

I det hele taget er fodbolden mange steder blevet et trækplaster for nyrige med blakket baggrund, der har det til fælles, at de har draget fordel af den uregulerede kapitalisme, der i store dele af Østeuropa fulgte i kølvandet på kommunismens fald.

Eksempelvis sætter journalisten Vladislav Lavrov ejerne og lederne i to ukrainske klubber Tavriya og Zakarpattya i direkte forbindelse med ’klassisk’ organiseret kriminalitet.

Således skulle mindst et mord, som Tavriys kommercielle direktør står anklaget for, være begået på hans kontor i klubben, mens Zakarpattya angiveligt huser op mod 200 bevæbnede bandemedlemmer på sit stadion.

Hjemmesiden indgår i ’Organized Crime and Corruption Reporting Project', OCCRP, der er etableret med det formål at beskrive, hvordan organiseret kriminalitet og korruption påvirker samfundene i Østeuropa. Ikke kun sport indgår i projektet.

-bang



Se hjemmesiden om organiseret kriminalitet i fodbold:
Game of Control
Læs om The Organized Crime and Corruption Reporting Project:
OCCRP
Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk