Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
02.03.2009

Rapport: Idrættens Iværksættere


Idan identificerer og analyserer i rapporten 'Idrættens Iværksættere' en række virksomheder, der via teknologi tænker idrætten ind i nye sammenhænge.

På konferencen ’Idrættens Iværksættere’ i Frederikshavn den 26. februar præsenterede Idan hovedresultaterne fra projektet ’Idrættens Iværksættere’. Den endelige rapport er nu offentligt tilgængelig.

Rapporten analyserer idrættens iværksættere og portrætterer 25 primært unge danske virksomheder, der ved hjælp af mere eller mindre avanceret teknologi har udviklet et eller flere nytænkende produkter til idrættens verden.

Det kan eksempelvis være Interactive Sport Games’ analyseværktøj ’TrackMan’, der kan spore en golfbolds bane ved hjælp af militær radarteknologi, Global Goals runde fodboldmål eller GolfBox’ administrationssystem til golfverdenen.

Forskelle og ligheder

Rapporten bygger på 25 dybdeinterview med iværksættervirksomhederne og fokuserer gennemgående på barrierer og potentialer samt styrker og svagheder i virksomhederne.

Rapporten viser, at idrættens iværksættere har mange forskelligartede udfordringer, men også flere ligheder. Eksempelvis tager de alle udgangspunkt i en eller flere af nedenstående fire tilgange til idræt:

  • Motivation til at dyrke idræt 
  • Forbedring af formidlingen af idræt 
  • Løsninger på praktiske/administrative udfordringer 
  • Underholdning

 

De største barrierer for vækst

Stort set alle iværksætterne vil gerne vokse – ikke mindst økonomisk. De møder dog en række barrierer undervejs i jagten på vækst.

For de it-relaterede virksomheder er det især manglen på arbejdskraft i it-sektoren, der er en betydelig udfordring.

Det er dog ikke alle iværksætterne, der skal finde flere ansatte. Hos de mindre virksomheder, der ikke har råd til ansættelser, ligger udfordringen i at knytte kompetencer til virksomheden på anden vis, så hverken de teknologiske eller kommercielle kompetencer kommer i underskud.

Rapporten viser således, at den rette blanding af kompetencer er meget afgørende for virksomhedernes succes, og hvis de ikke har dem selv, må de finde dem via en bestyrelse, en mentor, et ’advisory board’ eller andre dele af deres netværk.

Større samarbejde med idrætten på vej

Mange af idrættens iværksættere har baggrund i idrætten, men har kun i få tilfælde et tæt forhold til idrættens verden. De udtrykker i rapporten et ønske om at komme tættere på den danske idrætsverden og håber, at idrættens organisationer i højere grad end i dag vil se det som et udviklingspotentiale, når en iværksætter ringer til dem for at præsentere en ny idé.

Idrætsiværksætterne vil også meget gerne i dialog med hinanden og en række andre relevante interessenter.

Idrættens nye ’matchmaker’ Active Institute præsenterede sig for iværksætterne på ’Idrættens Iværksættere’-konferencen og vil efter konferencen tage bolden op og styrke netværket mellem blandt andre idrætten, iværksætterne, offentlige institutioner og universiteterne.

Martin Hedal 



Hent rapporten som pdf eller bestil trykt eksemplar:

Idrættens Iværksættere
Læs Idans portrætter af de 25 analyserede virksomheder her:
Portrætter
Besøg Active Institute:
Hjemmeside

Idans aktiviteter
EASM 2012 Europas største konference om sports management, EASM 2012, finder sted i Aalborg, den 18.-21. september med Idan og Play the Game som medarrangør. Motions- og sportsvaner Idan følger op på ’Danskernes motions- og sportsvaner 2007’ med en ny undersøgelse, hvor 13.000 danskere bliver spurgt til deres deltagelse i sport og motion. Frivillighed i idrætten Læs Bjarne Ibsens og Karsten Østerlunds notat fra maj 2011 om forskellene på frivillighed i foreninger i forskellige specialforbund under DIF. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk