Hjælp
 Kontakt  l  Sitemap  l  About Idan
Idan.dk Forside Om IdanIdan undersøgerAfholdte arrangementerNyhederNyhedsbrevKommentarenBoganmeldelserAbout Idan Idrættens Vidensbank Vidensbankens forsideOm Idrættens VidensbankIdans udgivelserForskning og analyserIdans linksIdrætsjuristenIdrætshistorisk årbogInspirationskatalog Modtag Idans nyhedsbrev
Navn:
Email:


Print
09.03.2009

Nye uddannelser i sportsmanagement


Erhvervsakademierne i Aalborg og Lyngby tilbyder fra sommer nye uddannelser i sportsmanagement på professionsbachelorniveau.

De videregående udannelsesinstitutioner udbyder i stigende grad uddannelser inden for sportsøkonomi og sportsmanagement, i takt med at den kommercielle sportssektor bliver stærkere i Danmark.

Seneste skud på stammen er to netop godkendte uddannelser i sportsmanagement på Nordjyllands Erhvervsakademi i Aalborg og Erhvervsakademiet København Nord i Lyngby.

Begge uddannelser giver titel af professionsbachelor og fungerer som en overbygning på halvandet år til de toårige akademiuddannelser som service-, markedsførings- eller finansøkonom. Samtidig vil de to erhvervsakademier udbyde diplomuddannelser for folk, der allerede er på arbejdsmarkedet.

Som andre professionsbachelor-uddannelser indeholder undervisningsforløbene en blanding af teori og praktik, og generelt står fag som ledelse, markedsføring, sportsøkonomi og sportsjura centralt i undervisningsforløbet.

Tro på sektorens potentiale

Målet er at uddanne studerende, som kan varetage job på projekt- eller mellemlederniveau i organisationer og virksomheder i sports-, event- og fritidssektoren.

Flere korte og mellemlange videregående uddannelser har allerede satset på dette område i de senere år, og to af de allerede eksisterende uddannelser fremhævede i Idans bog fra 2008, ’Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi’, at det var en særlig udfordring at uddanne studerende til sportens arbejdsmarked, som stadig er relativt lille og uudviklet i Danmark.

Men de nye uddannelser ser optimistisk på mulighederne for beskæftigelse i sportssektoren blandt de 80 studerende, som ventes optaget til sommer.

”Sportsbranchen vokser hurtigt, og vi så derfor et marked for at uddanne folk specifikt til den. I dag er mange sportsbegivenheder jo et større set up med events, salg af merchandise og sponsorer, og det har skabt en marked for en sådan uddannelse,” siger Michael Johansson fra Nordjyllands Erhvervsakademi til Urban.

Han peger samtidig på, at en del af de studerende kan finde beskæftigelse uden for landets grænser.

Ud over de to nye uddannelser tilbyder Syddansk Universitet i dag en HA/bachelor i sport- og eventmanagement, mens CEUS i Nykøbing Falster udbyder en engelsksproget professionsbacheloruddannelse i ’Leisure Management’ med mulighed for at specialisere sig i sport.

Derudover tilbyder flere af de toårige erhvervsøkonomiske uddannelser særlige linjer i sport- og eventmanagement.

-bang



Se de to erhvervsakademiers egne omtaler af de nye uddannelser:

Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg

Erhvervsakademiet København Nord

Idans aktiviteter
Frivillighedsundersøgelsen Hent rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten' med resultater fra Idan og Syddansk Universitets undersøgelse af det frivillige foreningsliv under Danmarks Idræts-Forbund. Idans konference i Vejen Mød over 300 repræsentanter for den danske idrætssektor og vær med i diskussionerne om de varmeste idrætspolitiske temaer på Idans konference 'Idrættens største udfordringer II' i Vejen, den 30.-31. maj 2012 Forening på Forkant Deltag i DIF og Idans konference for lokale idrætsforeninger i Vejen den 2. juni. Få tips om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Play the Game 2011 Find præsentationer, fotos og video-streaminger fra Play the Game 2011, der blev afviklet den 3.-6. oktober 2011 i Køln.

Idan anbefaler
Play the GameIdræt, Historie & SamfundIdrottsforumSport Event DenmarkSportsanalyseDansk FirmaidrætsforbundDanmarks Idræts-ForbundDGIDansk Skoleidræt

Idrættens Analyseinstitut   l   Kanonbådsvej 12A   l   1437 København K   l   Tlf. 3266 1030   l   idan@idan.dk